Den Svenske Kirke har med sin nye bønneside vist, at det er muligt at skabe rum for trospraksis på internettet. Det behøver ikke kun være et sted, hvor man kan skrive om kirke og kristendom og informere om arrangementer og begivenheder. Det kan også være et sted, hvor man kan invitere folk til aktivt at praktisere deres tro – for eksempel i form af bøn.
Den svenske bønneside giver mulighed for at skrive en bøn, som med det samme bliver lagt ud på hjemmesiden, og som desuden bliver sendt til en af Sveriges domkirker. På under en uge har 4320 fulgt kirkens opfordring: Skriv din bøn ind – så bliver vi flere som beder!
Man kan også søge i andres bønner, læse om bøn, og har man spørgsmål eller behov for at tale med nogen, åbner siden også op for den mulighed.
Den Svenske Kirke har endda fået lavet en flot reklamefilm, der med enkle og stærke virkemidler sætter fokus på bønnens betydning i forskellige livssituationer, og som opfordrer folk til at skrive deres bøn ind på den nye hjemmeside.
Her er noget at lære for folkekirken. Endnu er folkekirken.dk primært en læseside. Med inspiration fra den svenske søsterkirke kan den forhåbentlig i højere grad blive en gøre-side, hvor brugerne ikke bare skal tygge sig igennem tekster, men også bliver aktive på andre måder.
Og hvor ville det også være godt, hvis folkekirken i højere grad kunne gå ud i offentligheden og præsentere sig selv, frem for at give medierne frit spillerum til at definere folkekirken. Tænk hvis folkekirken blev kendt for at være centrum for bøn frem for evig kævl og splid.
Kære Peter
Jeg faldt lige over dit blogindlæg og må denne gang sige Hurra uden alle mulige teologiske spekulationer… Folkekirken som et centrum for bøn! Hold da op:o)
Jeg har netop i dag tænkt noget lignende på baggrund af nogle tanker om, hvad det vil sige at være en studentermenighed og et kristent fællesskab. Hvad præcist holder os mennesker sammen? Bønnen samler, hvorimod kævl og splid spreder.
Jeg går imidlertid og tygger på at arbejde videre (måske noget speciale) med dette – bønnen – med inspiration hentet fra Taizé-menigheden, hvor de tre bønner om dagen er ret så centrale for det at leve i Taizé, og uden disse ville man næppe som pilgrim (besøgende) mærke, at man netop i Taízé er en del af at større fællesskab.
Jeg tror, at det at være kristen fordrer en evne til fællesskab (og menighed). Og det er nok ud fra denne holdning, at jeg af og til har forholdt mig lidt kritisk til dit projekt, fordi jeg så nødig vil se, at internettet kommer til at afløse det fysiske fællesskab.
Mvh
Anne
Hej igen
Jeg har et par overvejelser, som jeg jf. min kommentar ovenfor ikke kan lade være med til bringe her. Det håber jeg er i orden.
Når du rejser opfordringen om, at folkekirken kunne blive centrum for bøn, hvad mener du så helt præcis, og hvad dækker “kævl og splid” over?
Hvis jeg selv skulle arbejde videre med din afrundende opfordring til folkekirken vil det for det første være centralt at gøre sig klart, om vi taler om folkekirken generelt, altså folkekirkeinstitutionen, eller om du primært sigter efter folkekirkenettet.dk? For det andet står vi over for en folkekirke, hvis centrum og tilbud i dag er gudstjenesten – en gudstjeneste, hvis liturgi er bundet til Den hellige skrift, salmerne og prædikenen. Hvordan kan bønnen i den sammenhæng blive centrum?
Når det i Taizé-menigheden lader sig gøre at have bønnen som centrum, skyldes det til dels den forhenværende grundlægger, Broder Rogers, evne til at afdogmatisere kirken på en sådan måde, at både Skrift, salmer og prædiken – som jo er tre vigtige dele af den gudstjeneste, vi finder i den danske folkekirkes liturgi – falder sammen i en enkel form for bl.a. at kunne nå de unge mennesker. Liturgien bliver så at sige en vekselvirkning mellem bøn og sang uden fremsigelse af trosbekendelser og lytten til en prædiken. Bønnen er således en måde at lovprise Gud på sammen med andre mennesker og samtidig tage imod evangeliet gennem et skriftsted og give de få ord lov til at integrere sig i den stilhed, der til enhver bøn (gudstjenste) finder sted (ca. 10-15 min). Kodeordet er enkelhed og fordybelse.
I Taizé fungerer kirken således som et konkret fællesskab af de tilstedeværende mennesker, der tre gange om dagen samles til bøn, dog ikke en bøn jf. den Svenske Kirkes bønneside, men en bøn, der har taget form som en gudstjeneste. Gennem afdogmatiseringen er Taizé blevet kendt for de tre daglige bønner som centrum.
Mvh
Anne
Kære Anne. Tak for dine kommentarer. Bare to korte svar/opklaringer: 1) Jeg er bestemt ikke af den mening, at det fysiske menigheds- og gudstjenestefællesskab skal afløses af internettet. De to (og alle mulige andre) måder at forsamles på skal understøtte og ikke udkonkurrere hinanden. 2) Når jeg skriver, at det kunne være fint, hvis folkekirken som den svenske kirke slog et slag for, at bønnen spillede en central rolle i kirken, og at dette var vigtigere end slagsmål om det ene eller det andet, tænkte jeg generelt på folkekirken. Jeg tænkte det som ét eksempel på noget, der kunne pege på kirkens enhed. Andre eksempler kunne vel lige så fint nævnes. Mvh Peter
Jeg er slet ikke uenig – blev nok bare så grebet af tanken om bønnen som kirkens centrum og kom i den forbindelse til at overveje det i relation til Taizé-menigheden.
Mvh
Anne
Hej Peter
Det lyder rigtig spændende, og kan være et skridt i retningen af at anerkende nettet som legalt medie for at praktisere sin tro. Jeg tror desværre at der er for mange gamle mænd som sidder i folkekirken og har lidt svært ved at tage nettet seriøst – det synes jeg i hvert fald virker som en mulig forklaring på den næsten helt fraværende indsats på nettet i folkekirken.
Men det er i hvert fald opfriskende at den svenske kirke går foran og viser vejen. Så kan det være at vi her i Danmark følger efter når det har vist sig ikke at være så farligt!