E-RELIGION

Kan internettet lede folk til tro? Forskningen viser, at interesse for en religion nok kan vækkes gennem brugen af internettet. Men at internettet skulle lede til massevækkelse, som nogle i mediets tidlige dage spåede, synes mere mere tvivlsomt og er i hvert fald ikke blevet dokumenteret.

Alligevel – eller måske netop derfor - er det interessant at høre rapporter om gigantiske online missionssucceser. Som for eksempel i en artikel på ABC News for nylig.

Artiklen tager udgangspunkt i de 91 evangeliserende websites på 11 forskellige sprog, som Global Media Outreach driver. 150.000 skulle efter sigende dagligt besøge disse sider. 25.000 angiver dagligt, at de ønsker at vide mere om den kristne tro, og af dem udfylder 5.000 en formular med henblik på at blive kontaktet af en online missionær via e-mail. Alene i 2008 modtog man 649.000 henvendelser bl.a. med ønsker om forbøn. 2.900 online missionærer tager sig af henvendelserne, men ønsket er at øge antallet til 10.000 for bedre at kunne følge med udviklingen.

En anden succeshistorie møder man på det evangeliserende website godrev.com. Et google-kort bliver her hele tiden opdateret og viser, hvor i verden der senest er en, der har klikket ja til Jesus. En gang i minuttet skulle det ske, og tælleren er i skrivende stund tæt ved at nå 1,3 millioner beslutninger.

Hvordan skal man tolke disse online omvendelser? Man kan jo begynde med at nuancere dem en smule:

De mange omvendelser og henvendelser afspejler ikke nødvendigvis et lige så stort antal individer. Folk kan føle behov for at klikke “ja” til en overgivelse til Jesus flere gange i livet. Mange af omvendelserne kan ligeledes tænkes at komme fra folk, der i forvejen er kristne.

En online omvendelse er sandsynligvis mere flygtig end en omvendelse, der finder sted inden for en stærkere social ramme. Konversionsforskning viser, at sociale bånd er en afgørende forudsætning for, at en omvendelse kan lede til et egentligt engagement i en religiøs gruppering. Online-omvendelserne vil nok ofte ikke samtidig indebære en indtræden i en kirke, men vil snarere være et udtryk for et personligt her-og-nu statement og eventuelt en identifikation med et religiøst verdensbillede.

Endelig kan tallene også være i overkanten. Man kan tælle på mange måder, og i en branche, hvor donationernes størrelse i høj grad afhænger af håndfaste beviser på succes i form af omvendelser, vil tallene måske læses så positivt, som det overhovedet er muligt.

Når alt er sagt, ser det trods alt ud til, at internettet i flere tilfælde har ledt mange til en interesse for den kristne tro. Udfordrer det da den forskning, der indtil videre ikke har fundet mange beviser på internettets missionspotentiale?

Både og. På den ene side savner jeg studier i nogle af disse evangeliserende sites. Det kunne være interessant mere grundigt at undersøge de påståede resultater og de omvendtes historier for eventuelt derigennem at kunne tilføje forskningen nye perspektiver.

På den anden side kan man også hævde, at interessen for religion måske ikke nødvendigvis er blevet større med internettet, men at mediet blot erstatter andre måder, som folk kommer traditionelt er kommet i kontakt med religion på.

Endelig skal man heller ikke være blind for, at de store tal kan snyde. Internettet er gigantisk, og det skal måske ikke overraske os, at der i nogle hjørner finder omvendelser sted, mens folk andre steder dyrker andre interesser. Religion har en plads på internettet, men det er trods alt kun et fænomen med et begrænset omfang i sammenligning med så meget andet.

Læs også indlægget “Omvendelser i cyberspace”