Hvilken målestok skal man bruge, når man som kirke skal vurdere internettet? Senior managing editor på Christianity Today Mark Galli foreslår i et blogindlæg, at internettet skal vurderes på, om det understøtter eller snarere undergraver “a shared, embodied life of love.”
Med den målestok kan man ikke fælde en entydig eller endelig dom over internettet. Facebook, e-mail osv. kan bruges til at føre personer tættere sammen, genskabe relationer og bevare dem under fysisk adskillelse. Omvendt kan internettet også blive den lette og uforpligtende genvej uden om fysiske og mere forpligtende ansigt-til-ansigt møder.
Så langt kan jeg følge Mark Galli, men han går endnu videre og sætter lighedstegn mellem spørgsmålet om kropslighed og spørgsmålet om virkelighed: “The Internet is so good at creating virtual realities, that we sometimes mistake them for the real thing.” Om man kan være enig i dette udsagn, må afhænge af ens opfattelse af, hvad virkelighed er.
Personligt opfatter jeg andet end det fysisk observerbare og kropslige som virkeligt. Når jeg chatter med en ven via internettet, taler i telefon eller læser et brev anser jeg det for en endog meget virkelig begivenhed. Derfor er jeg imod en dom over internettet, der slutter fra en manglende kropslighed til uvirkelighed.
Internettet kan bringe kroppe sammen, men hvor det ikke sker direkte, har internettet stadig indflydelse på den måde, som vi lever på, hver for sig og mellem hinanden. Brugen af internettet kan understøtte kærlighed, sandhed, retfærdighed og fællesskab eller gøre det modsatte, og derfor er det, der sker på internettet, som jeg ser det, særdeles virkeligt.
Kære Peter
Du skriver:”Internettet kan bringe kroppe sammen, men hvor det ikke sker direkte, har internettet stadig indflydelse på den måde, som vi lever på, hver for sig og mellem hinanden. Brugen af internettet kan understøtte kærlighed, sandhed, retfærdighed og fællesskab eller gøre det modsatte, og derfor er det, der sker på internettet, som jeg ser det, særdeles virkeligt.”
Internettet har indflydelse på mange måder, og det kan ikke afvises, at internettet rent faktisk er med til præge den måde, vi lever på og derfor kan betragtes som et ‘virkeligt fænomen’, der er kommet for at blive.
Når det er sagt, er internettet et virtuelt univers, hvorigennem der kommunikeres. Men dette kan aldrig blive kropsligt, og jeg betvivler, at det er dér, at kirken har sin fremtid. Kirken kan som så meget andet kommunikere, men den kan ikke nå mennesket på samme måde som i den fysiske virkelighed.
Spørgsmålet er, om mennesket er i stand til at styre dets behov for virtuel kommunikation og socialisation, jf. diverse debatter, blogs og facebook, frem for at blive styrket gennem de fysiske og mere nærværende relationer?
Der er også et andet spørgsmål, der melder sig. Det er spørgsmålet om, vel og mærke set fra mit teologiske ståsted, hvilken plads den praktiske teologi og dens relation til kirken og samfundet med bl.a. den tendentiøse religionskritik har i E-religion, som er omdrejningspunktet for dit ph.d.-projekt?
Jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at kirken kan bruge internettet, men jeg synes også, at det er vigtigt at forholde sig kritisk til omfanget
Mvh
Anne
Du rejser nogle store spørgsmål. Lad mig prøve at svare i nogle korte punkter:
- Fysisk nærvær er ikke altid ensbetydende med gode og nærværende relationer. Magtmisbrug, mobning, chikane etc. hører også med til billedet. Det gælder i kirken såvel som andre steder. Det fysisk nærværende er derfor ikke nødvendigvis noget entydigt godt, og for nogle vil internetkommunikationen af forskellige årsager og i perioder være det mest attraktive og realistiske.
- For de fleste vil det ikke være et valg mellem online relationer og offline relationer. Ofte kan et forhold til et andet menneske uddybes gennem internettet, ligesom internetkommunikation også kan lede til fysiske møder – se blot netdating som eksempel.
- At internetkommunikationen er mindre fysisk betyder ikke, at den er mindre virkelig. Den kan blot noget andet, end ansigt til ansigt relationen kan.
- Internetkommunikation skal derfor heller ikke erstatte den traditionelle måde at være sammen på, men kan supplere den.
Tak for dine indspil!
Mvh Peter