Hvad er folkekirkens visuelle kendetegn?

8. maj, 2012 Skriv en kommentar »

Vi ved, at det visuelle er vigtigt, når et budskab skal kommunikeres.

Som følge af forandringer i vores medieforbrug – hvor alene fjernsynet nu underholder os næsten 4 timer dagligt – bliver vi vant til at afkode billeder i højere grad end tekst. Samtidig viser tal og statistikker, at der fortsat er rigtig mange dårlige læser i det danske samfund. Op til 15 procent af skoleeleverne kan betegnes som dårlige læsere, når de forlader folkeskolen i dag.

Det er med den viden i baghovedet, at folkekirken er gået i gang med at finde et fælles visuelt kendetegn. Et kendetegn, som kirker kan bruge ved siden af eventuelle egne logoer til at understrege folkekirkens sammenhæng. Meget sympatisk har man inviteret kirkens brugere til at indsende forslag til folkekirkens nye kendetegn, og på en hjemmeside kan man se de indkomne billeder og give dem “likes.”

Fra Luther til tomme bænke
Når man ser på forslagene, bliver det tydeligt, at der er mange forskellige forståelser af, hvad der er det centrale i folkekirken. Nogle har indsendt billeder af kirkegængere, andre af børn der nyder godt af kirkernes aktiviteter. Der er dem, der har lagt vægt på korset som centralt symbol, og andre der har hevet gamle koryfæer som Luther og Grundtvig frem.

Der er indsendt billeder af kunst, og der er billeder af smuk dansk natur, der måske appellerer til den mere spirituelle folkekirkegænger. Ufrivilligt komisk er der også en, der har indsendt et billede af en række tomme kirkebænke – vist med den hensigt at gøre opmærksom på det flotte håndværk, der ligger bag.

Et broget billede
Det hele er billeder på folkekirken anno 2012, og det bliver svært for styregruppen at finde den røde tråd, selvom de helt sikkert vil gøre et bravt forsøg og komme op med et kreativt forslag. Næste problemstilling bliver at opmuntre de lokale sognekirker til at tage det visuelle kendetegn i brug. Nogle vil være interesserede i at signalere fælles identitet, mens andre ikke har den interesse.

Uanset hvordan initiativet bliver brugt lokalt, kan det i hvert fald sætte gang i nogle spændende refleksioner i den enkelte kirke. Ofte er det lettere for de kommunikationsansvarlige at få skrevet en god tekst end at få taget eller fundet de rigtige billeder. På mange hjemmesider er det kun kirkebygningen og medarbejderne, vi får lov at se billeder af, og det kan være svært hurtigt at overskue, hvad der lægges vægt på i kirken.

Den lokale kirkes visuelle identitet
Med nogle gode billeder og visuelle valg får den besøgende mulighed for med det samme at afkode, om der er tale om en kirke, der har koncerter, familiearrangementer eller gudstjenester i fokus, og dermed også om det er en kirke, man har lyst til at engagere sig i.

Går man ind på Brorsons Kirkes hjemmeside, er man ikke i tvivl om, at det er børn og unge, der satses på, mens man på hjemmesiden for Aarhus Vor Frue Kirke let ser, at de lægger vægt på gudstjenesten. Og på hjemmesiden for Den Danske Sømandskirke i New York får man straks fornemmelsen af, at her er noget for hele familien Danmark i udlandet.

På samme måde kan man i hvert enkelt sogn spørge sig selv, hvad det er, man ønsker at signalere, og hvilke visuelle virkemidler der skal til. Det visuelle må derpå implementeres på såvel hjemmeside, Facebook og i nyhedsbreve, ligesom det selvfølgelig også er vigtigt, når kirkebladet skal layoutes, eller når pressemeddelelsen skal afsted til den lokale avis.

Det visuelle bliver næppe mindre vigtigt fremover, og det er derfor nødvendigt at have i fokus, når kirkens kommunikation skal planlægges.

Gode nyheder fra folkekirken!

24. april, 2012 Skriv en kommentar »

Folkekirken er kriseramt, skal man tro mediebilledet de seneste måneder. Historierne har primært handlet om kirkelukning og strid om homoseksuelle vielser, og selv i påskedagene var det kun få positive historier fra det folkekirkelige univers, der nåede medierne. En af dem var historien om den nordjyske sognepræst, Christian Grund Sørensen, der via Twitter formidlede påsken til 325 personer.

Der er heldigvis også mange andre gode nyheder fra folkekirken, krisestemningen til trods. I en rundspørge, som KirkeWeb har lavet blandt 40 kirker, oplever 38 procent, at de takket være deres web-kommunikation kommer i kontakt med flere i sognet. Og flere ser også en direkte sammenhæng mellem kommunikationen online og antallet af besøgende i kirken.

Samtidig har vi gennemgået besøgstal fra 13 kirkehjemmesider og set en vækst på 26 procent fra februar 2011 til februar 2012. I gennemsnit er der kommet 161 flere månedlige besøgende på hver kirkehjemmeside på et år. Igen er det et tegn på, at det fortsat er muligt at skabe interesse for folkekirken, og at nye kommunikationskanaler kan være en af vejene.

Det er naturligvis naivt at tro, at en hjemmeside eller en Facebook-side alene kan vende en kirkes skæbne. Skal kommunikationen virke, må der selvfølgelig være et indhold, der er værd at formidle. Men er den del i orden, kan værdien af målrettet kommunikation næppe undervurderes. Kirken er ikke længere det naturlige samlingspunkt i sognet, og få kommer af sig selv for at finde ud af, hvad der sker i kirken. Vil kirken have fyldt kirkebænke og stole til gudstjenester og arrangementer, må den i stigende grad styrke kommunikationsindsatsen.

I nogle sogne vil kirkebladet fortsat være det rette medie, mens der i andre sogne skal andre midler til. En landpræst fortalte mig for nylig, at de takket være en vedholdende insisteren på at have en velredigeret og opdateret hjemmeside, nu havde vænnet sognets beboere til at gå ind på hjemmesiden og læse nyheder fra kirken. Andre har gode erfaringer med at bruge nyhedsbreve, SMS-udsendelser og Facebook, der mere direkte når folk end en hjemmeside.

Situationerne er forskellige, men fælles for alle sogne er, at man for det første er nødt til at kende sit sogns sammensætning og medievaner for at kunne kommunikere klart og målrettet. For det andet er man nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer for at komme i mål med sin kommunikation. Og endelig for det tredje skal man have en vis portion tålmodighed og udholdenhed for at indkøre nye kommunikationskanaler i et sogn.

Internettet og de nye medier kan aldrig redde folkekirken, men de kan være med til at synliggøre de gode historier fra kirkens dagligdag og engagere flere mennesker i gudstjenester og aktiviteter. Og på den måde er de en klar nødvendighed for en folkekirke, der ønsker at gøre sig gældende i en tid, hvor kirke og kristendom ikke er en selvfølgelig del af folks hverdag.

Læs også:

Flot besøgsvækst på kirkesider
Fyraftensmøder i København og Aarhus om kirken på nettet

Religion på internettet – 6 vigtige trends

13. marts, 2012 Skriv en kommentar »

Religion har for længst taget sig en god plads på internettet – men hvor er udviklingen på vej hen? I en ny bog giver min svenske kollega Stefan Gelfgren og jeg vores bud på seks væsentlige trends.

1. Religionen bliver mere mobil
I takt med at internettet flytter fra den stationære computer og over på bærbare computere, smartphones og tablet-computere bliver de religiøse online-tilbud også noget, vi dyrker på farten og i hverdagstravlheden. Endnu sidder mange kirker og religiøse grupper fast i en web 1.0 virkelighed, hvor hjemmesiden er eneste fokus. I den nærmeste fremtid vil man begynde at tænke i mobilapplikationer, lokationsbaserede tjenester, podcast af lyd og video og net-tv som supplement til hjemmesiden. Det mobile internet kommer til at understøtte, sammenkæde og udvide traditionelle religiøse aktiviteter.

2.Religionen bliver en endnu mere personlig sag
I internettets tidlige dage var der mange, der håbede, at internettet kunne være med til at udvide vores religiøse horisont og tolerance. En anderledes troende var aldrig mere end et klik væk. I dag går udviklingen i en anden retning. Via venneselektion på sociale medier, intelligente søgemaskiner og biblioteker, der kender vores smag, kan vi i stigende grad slippe for at komme i kontakt med det umiddelbart irrelevante. Især i USA er der vokset særlige søgemaskiner, sociale medier, videodelingssites og datingsites frem, der værner religiøse grupper mod “farlig” påvirkning. Udviklingen af den individuelt tilpassede internetoplevelse vil formentlig fortsætte og vise sig på forskellig vis. Fordelen er, at vi kan spare os selv for en del irrelevant information. Farerne er, at det til dels er andre, der vil komme til at bestemme, hvad der er relevant og irrelevant for os, og især at vi risikerer at få indskrænket vores horisont.

3. Nye religiøse virtuelle verdener vil opstå
I midten af 00′erne toppede interessen for virtuelle verdener, og ikke mindst Second Life fik stor opmærksomhed. Siden er interessen dalet, til dels fordi disse verdener ikke formåede at indfri folks forventninger, men især fordi fremkomsten af sociale medier og smartphones gav folk noget andet at tage sig til. Vi har dog næppe set det sidste til virtuelle verdener: Teknologien bliver bedre og mulighederne flere, og fremtidige forsøg vil formentlig blande det virtuelle med den almindelige fysiske verden via sociale medier, smartphones og lokationsbaserede teknologier og dermed gøre dem mere mainstream. En virtuel verden med religiøse elementer vil bestemt have mulighed for at blive et tilløbsstykke, da religion i forvejen spiller en rolle i mange online-spil. Men det kræver en god ide og en masse penge at udvikle noget, som folk gider bruge deres tid på – og dermed er det nok mere det kommercielle marked end kirkerne, der vil komme først med på bølgen.

4. Religiøse hierarkier bliver udfordret
Det er en kendt sag, at internettet allerede har udfordret magthavere i alle afskygninger, også de religiøse. Internettets autoriteter er ikke nødvendigvis dem med den lange religiøse uddannelse, men er lige så ofte personer med en god portion bramfrihed og karisma. Samtidig giver internettet dog også de klassiske autoritetsskikkelser (eksempelvis paven) mulighed for at udbygge deres religiøse autoritet via professionel udnyttelse af de nye mediers muligheder. En anden magtkamp, der er knap så meget i fokus, men som kan blive lige så vigtig i fremtiden, er kampen mellem den religiøse institutions præsteskab og dens kommunikationsafdeling. I en tid med stor konkurrence på det religiøse marked, vil kommunikationseksperter kæmpe med præster og teologer om, hvem der skal formulere budskaberne. Forhåbentlig vil de to verdener kunne inspirere hinanden, men konflikter på området kan næppe undgås.

5. Religionen kommercialiseres
Globalisering, sekularisering og andre supertrends har blandt meget andet ført til, at religion er blevet en markedsvare. I dag konkurrerer den danske folkekirke med en række andre religioner om folks opmærksomhed, og på et mere grundlæggende plan er religion som sådan i konstant konkurrence med ikke-religiøse tilværelsesfortolkninger. Religion fås samtidig ofte i form af en vare, et kursus eller en oplevelse, der har en bestemt pris, og folkekirkekontingentet vurderes i forhold til, hvad man ellers kunne få for de penge. De nye medier skubber på den udvikling. For at få synlighed tvinges kirker og religiøse grupper til at tænke i brandingstrategier og benytte kommercielle sites fyldt med reklamer (eksempelvis Facebook) til at få deres budskaber ud. Det er sikkert sundt for en kirke at overveje sin værdi, også i forhold til konkurrenten, og der vil i fremtiden blive investeret penge og ressourcer i at stå sig godt på markedet. Samtidig vil den stigende kommercialisering også fremprovokere modreaktioner, hvor grupper og bevægelser vil forsage den nye teknologi og de nye kommunikationskanaler til fordel for stilhed og eftertanke.

6. Den tredje verden går online – og den religiøse mangfoldighed øges
Fra 2000 til 2010 steg antallet af internetbrugere i Afrika med 2.357 procent, mens den tilsvarende vækst i Nordamerika var på 146 procent. Indtil videre har det været den vestlige, kristne verden, der har domineret internettet, men nu går afrikanske kristne, mellemøstlige muslimer og asiatiske buddhister i eksplosiv fart online. Udviklingen vil øge kendskabet til og interessen for andre religiøse traditioner og fortolkninger og vil kunne medvirke til globale alliancer om bestemte sager. Samtidig vil der også opstå nye konflikter og uoverensstemmelser. Internettet spillede allerede en rolle i distributionen af de famøse Muhammed-tegninger, og lignende sager vil blive ved med at komme frem takket være YouTube og andre hurtige internetbaserede medier. Det er vanskeligt at sige om den konstante blottelse af vores dumheder på internettet kan blive ved med at skabe lige stor forargelse og få lige store konsekvenser. Tilgivelse og overbærenhed kan gå hen og blive vigtige nøgleord, hvis vi skal overleve på internettet.

Vi kan forestille os meget, men virkeligheden overgår som regel fantasien, og udviklingens hastighed og uventede drejninger gør tit vores bud til skamme. Når vi alligevel indimellem vover at kigge fremad, skyldes det nok, at tanker om fremtiden kan hjælpe os til at prioritere og træffe de rigtige beslutninger her og nu – eller i det mindste hjælpe os til at forholde os konstruktivt til udviklingen.

Læs mere i bogen Digital Religion, Social Media and Culture: Perspectives, Practices and Futures. I det sidste kapitel skriver Stefan Gelfgren og jeg mere udførligt om de seks tendenser, jeg her har skitseret. Bogen er udkommet på Peter Lang i februar og kan købes via Amazon.

Ny bog om religion og nye medier på gaden

12. februar, 2012 Skriv en kommentar »

Nu kan den bestilles. Bogen Digital Religion, Social Media and Culture: Perspectives, Practices and Futures, som jeg sammen med gode kollegaer i det internationale forskningsfelt omkring religion og nye medier har arbejdet på gennem de seneste to år.

Det er den første videnskabelige antologi om emnet i mere end syv år og derfor et must for alle, der vil holde sig opdateret om udviklingen på nettet og i forskningen. I løbet af 17 kapitler og 344 sider giver vi et indblik i, hvordan religion folder sig ud i det nye medielandskab.

Mange perspektiver
Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. I det første giver vi plads til teoretiske betragtninger, hvor blandt andre Heidi Campbell, Knut Lundby, Jørgen Straarup, Bernie Hogan og Barry Wellman bidrager med indsigtsfulde kapitler.

Andet afsnit rummer empiriske iagttagelser. Her er blandt andet folkekirken beskrevet med Charles Ess’ og Stine Lomborgs kapitel om en dansk kirkes brug af Facebook og mit eget kapitel om danske præsters brug af internettet. Der er flere artikler om Facebook, Twitter og virtuelle kirker ved bl.a. Pauline Cheong, Tim Hutchings og Mark Johns.

Det sidste afsnit sætter emnet i et større perspektiv via historiske og teologiske betragtninger. Stefan Gelfgren sammenligner kristen mission via nye medier med 1800-tallets traktatmission, og både Peter Horsfield og Lynne Baab giver deres bud på en teologisk refleksion over internettets fremkomst i den kirkelige kommunikation – en refleksion som i høj grad har manglet indtil nu.

En milepæl i forskningen
Bogen får gode ord med på vejen af flere anerkendte forskere. Den canadiske religionssociolog Christopher Helland skriver, at bogen repræsenterer en opdateret og moden tilgang til emnet.

“Gennem topforskere fra feltet udvikler bogen nye teorier og indsigt baseret på solid etnografisk research, case studier og en undersøgelse af de historiske relationer mellem nye medier og religion. Denne bog gør, hvad den har sat sig for: Hjælper os til at skabe mening i de nye former for religiøs aktivitet i vores stadigt mere forbundne verden,” skriver Helland.

I forordet kalder Stewart Hoover, den nok mest anerkendte forsker inden for feltet religion og medier, bogen for en “milepæl” i udforskningen af religion og nye medier, ikke mindst fordi bogen ikke blot kigger bagud, men også forsøger at se fremad mod kommende udfordringer for både de religiøse aktører og forskningen.

Også den danske teologiprofessor Viggo Mortensen kan få øje på bogens kvaliteter.

“Denne bog er et meget vigtigt punkt på vejen mod en bedre forståelse af den digitale forandring og dens indflydelse på religion. Baseret på grundige videnskabelige analyser af, hvordan religiøse grupper og personer forhandler om de nye medier, udvikler forfatterne nye perspektiver på den globale fremtid,” skriver Viggo Mortensen.

Købes på Amazon
Bogen, der er udkommet på forlaget Peter Lang, kan bestilles i en paperback-version via Amazon for $37. Her er det også muligt at få et overblik over bogens indhold og læse udvalgte sider. Bogudgivelsen markeres ved en reception i Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, fredag den 17. februar.

Digital Religion, Social Media and Culture: Perspectives, Practices and Futures
Redigeret af Pauline Hope Cheong, Peter Fischer-Nielsen, Stefan Gelfgren og Charles Ess
Forlaget Peter Lang
344 sider
PB: $37

Når internettet ændrer alting…

4. februar, 2012 Skriv en kommentar »

I går sagde teologiprofessor Viggo Mortensen farvel til Aarhus Universitet med et spændende seminar og en festlig reception. I den anledning kom der ikke mindre end to nye bøger på gaden.

Den første er skrevet af hovedpersonen selv. Med bogen Hvad hjertet er fuldt af har Viggo Mortensen skrevet et stort og flot værk om kristen mission, som jeg glæder mig til at dykke ned i. Den rummer dels en grundig introduktion til forskningsfeltet missionsteologi og dels 110 opslag omkring personer og emner, som forfatteren har fundet relevante at tage med. Internettet er naturligvis et af dem. Her skriver Viggo Mortensen blandt andet:

“Hvordan vil internettet ændre verden? Det er ikke godt at vide, men én ting står fast. Internettet er i fuld gang med fra grunden at omkalfatre den måde mennesker lever sammen på. Dette globale netværk af computernetværk ændrer, hvordan vi kommunikerer og handler med hinanden, hvordan viden frembringes og anvendes, og det ændrer vort sociale liv. Når internettet ændrer alting, ændrer det selvfølgelig også den måde, hvorpå kristen mission udføres.”

Om det er internettet i sig selv eller menneskers brug af internettet, der ændrer alting, kan man diskutere, men Viggo Mortensen har tydeligt blik for, at kirkelig kommunikation og mission i dag må udføres anderledes end i gamle dage, blandt andet på grund af internettet og den globalisering, som internettet er en konsekvens af og en drivkraft for.

Den anden bog, der kom på gaden i går, var ikke skrevet af Viggo Mortensen men til ham.

Center for SamtidsReligion, som Viggo Mortensen i sin tid tog initiativ til, og som oprindeligt hed Center for Multireligiøse Studier, har skrevet en bog med titlen Samtidsreligion – levende religion i en foranderlig verden. Det er ikke et traditionelt festskrift, men et forsøg på at analysere, diskutere og formidle nogle af de problemstillinger, som blandt mange andre har optaget Viggo Mortensen: sekularisering, globalisering, individualisering, markedsorientering og kompleksitet.

Jeg har sammen med Lene Kühle skrevet en artikel om “globale muftier og missionærer – mission og interreligiøs dialog på YouTube.” På baggrund af en gennemgang af eksempler på kristen og muslimsk brug af videokanalen, konkluderer vi:

“YouTube er et hjørne af vor tids globale markedsplads, og både kristne og muslimske røster forsøger at gøre sig bemærket over for et globalt publikum. Som forventet er det i den kristne lejr særligt katolikkerne og de evangelikale missionsfokuserede grupper, der har taget mediet til sig, mens muslimerne i høj grad også er på mærkerne. Det er ikke den interreligiøse dialog, der umiddelbart er i højsædet, selvom YouTube som socialt medie giver gode muligheder for at føre en sådan. Snarere forsøger de religiøse stemmer at trænge igennem med klare og konkrete budskaber, og enkelte (som nævnt Vatikanet) går så vidt som til at blokere modsigelser.

Dette lader sig dog ikke gøre fuldstændigt, for selvom den enkelte udbyder kan kontrollere indholdet på sin egen kanal, kan det ikke undgås, at man i sin søgen på YouTube både møder kritiske og satiriske vinkler på religion såvel som en masse videoer, der integrerer religion i populærkulturel underholdning, eksempelvis i biograffilmklip og musikvideoer. Dialogen kan derfor ikke for alvor blokeres, eftersom brugeren nødvendigvis må forsøge at få de modstridende informationer til at give mening, om ikke i en ydre dialog, så i en indre.”

Viggo Mortensen
Hvad hjertet er fuldt af – en håndbog om mission
Forlaget Anis
481 sider
Læs anmeldelse i Kristeligt Dagblad

Marie Thomsen & Jørn Borup (red.)
Samtidsreligion – levende religion i en foranderlig verden
Forlaget Univers
159 sider

Det er nu, der skal kommunikeres

30. januar, 2012 Skriv en kommentar »

“Menighedsrådsvalget i efteråret kan blive en fest, hvis det lykkes at få sat kirkens sag på dagsordenen og skabe samtale om kirkens fremtid, og hvis det lykkes at få folk til at stille op og komme til valgurnerne.”

Sådan skriver Christian Steffensen og jeg i vores kronik i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. I kronikken slår vi et slag for, at kirkerne rundt omkring i landet tager deres kommunikation op til overvejelse forud for efterårets menighedsrådsvalg, så det folkelige engagement i valget ikke bliver lige så lavt som i 2008.

“Menighedsrådsvalget er en oplagt anledning til at stoppe op, se kirkens kommunikation efter i sømmene og stille hinanden nogle spørgsmål: Er vi i kontakt med dem, vi gerne vil i kontakt med? Når vores informationer ud til de relevante målgrupper? Er der kommunikationskanaler, vi skal gå væk fra og andre, som vi skal tage i brug? Har vi afsat de rette mængder af tid og ressourcer til at varetage kirkens kommunikationsopgaver?”

I kronikken foreslår vi, at man i menighedsrådene tager disse spørgsmål op og overvejer, om man skal tænke nyt i forhold til kirkens kommunikation og for eksempel flytte noget af kommunikationsbudgettet fra papir til web. Vi skriver:

“Vi mener ikke, at internettet helt skal erstatte husstandsomdelte tryksager eller kirkeblade, men vi tror, at kirkebladet mange steder med fordel kan slankes eller erstattes af en løbeseddel eller en stor annonce i lokalavisen, hvorfra sognets beboere kan ledes videre til opdaterede informationer, historier og billeder på kirkens hjemmeside. Og de penge, man sparer på den manøvre, kan så oplagt bruges på at forbedre hjemmesiden, etablere nyhedsmails og oprette sms-tjenester.”

Endelig opfordrer vi også kirkerne til at tænke i kurser og videreuddannelse for præster og personale, så de bedre kan gøre brug af de nye mediers muligheder.

Læs hele kronikken på Kristeligt Dagblads hjemmeside.
Læs mere om KirkeWeb’s web-løsninger, kurser og foredrag på KirkeWeb’s hjemmeside.

Internettet omfavner døden

24. januar, 2012 Skriv en kommentar »

Begravelser arrangeres online og transmitteres via nettet, præster tager i stigende grad samtaler med de pårørende via e-mails, og virtuelle kirkegårde er blevet populære. Når noget så alvorligt, intimt og eksistentielt som døden kan behandles online, vidner det om, at internettet er blevet en helt integreret del af vores tilværelse.

I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at bedemandskæden Begravelse Danmark er begyndt at tilbyde danskerne mulighed for selv at arrangere deres egen eller en pårørendes begravelse via internettet. Det er blot seneste eksempel på, at døden har gjort sit indtog på internettet, og at flere og flere finder det naturligt at bruge internettet til at beskæftige sig med livets afslutning.

Sidste år bragte Jyske Vestkysten nyheden om, at Skærbæk Kirke i Sønderjylland var ved at indføre live-streaming af begravelser, så pårørende, der ikke havde mulighed for at møde op, alligevel kunne følge med via en internetopkobling og et password. Biskop Elisabeth Dons Christensen hilste udviklingen velkommen og kaldte initiativet “en venlig imødekommelse” over for de pårørende.

Præster bruger nettet til begravelsessamtaler
Min egen forskning peger på en lignende udvikling mod mere internet-fokus på døden. I 2009 gennemførte jeg en undersøgelse blandt de danske præster, der viste, at 53 procent af præsterne inden for en tre måneders periode havde været i kontakt med pårørende ved begravelser via internettet. To år senere, da Kristeligt Dagblad gentog nogle af mine spørgsmål, var andelen steget til 64 procent.

Den virtuelle kirkegård Mindet.dk taler også sit eget tydelige sprog. På en helt almindelig januarmandag bliver der tændt mere end 70 lys for afdøde personer, hvis minder holdes i live online af pårørende.

Internettet er blevet legitimt
Tendensen skyldes først og fremmest, at internettet er blevet et mere almindeligt og udbredt medie inden for de seneste år. Det betyder for det første, at vi ved alle livets store og små gøremål og anledninger finder det naturligt at betjene os af internettets kommunikationsmuligheder. Det er ikke længere nødvendigvis et tegn på overfladiskhed at udtrykke medfølelse ved et dødsfald via en e-mail.

For det andet betyder det også, at internettet ikke i så høj grad som tidligere blot er et medie for de unge og fremadstormende. Også ældre kommer i stigende grad på internettet, og i takt med den udvikling vil der naturligvis også blive basis for flere online konversationer om temaer, der optager ældre, og døden vil oplagt være et af dem.

En udfordring for kirkerne
Nogle vil opfatte tendensen som forkert eller farlig: Er der ikke en risiko for, at vi tager alvoren ud af døden, hvis vi blot tackler den i e-mails, Facebook-opdateringer og online begravelsesshopping? Jo, men der er intet, der tyder på, at folk grundlæggende har lyst til at erstatte fysiske fællesskaber, menneskeligt nærvær og sansbare ritualer med en rendyrket internetkommunikation.

Kommunikationen online kan erstatte nogle af de traditionelle måder at tackle et dødsfald på særligt i forhold til de praktiske, håndgribelige ting der skal klares. Derudover kan den supplere vores øvrige sorgarbejde fx via sorggrupper på nettet, lystænding og kontakt til famile og venner. Men internettet kommer næppe i en overskuelig fremtid til at præsentere et attraktivt alternativ til en klassisk begravelsesceremoni.

I takt med at døden bliver et almindeligt tema på internettet, bliver det imidlertid en udfordring for kirkerne også at tilbyde information, rådgivning og sjælesorg via hjemmesider, samtalefora, chat og e-mail. Det er oplagt for folkekirken at oprette temahjemmesider om emnet, samtidig med at den enkelte præst må overveje, hvordan han eller hun vil forholde sig til internettets kommunikationsmuligheder i forbindelse med sorg, sygdom og død og finde ud af, i hvilke tilfælde en e-mail er passende, og hvornår den direkte personlige kontakt fortsat er at foretrække.

En Facebook-vejledning er ikke nok

14. januar, 2012 Skriv en kommentar »

I 2004 kom Facebook til verden. Otte år senere er Kirkeministeriet klar med en fire siders vejledning til de danske præster i, hvordan de skal begå sig på det populære sociale netværkssite. Den lange reaktionstid understreger folkekirkens problemer med at følge med i den digitale udvikling.

Vejledningen rummer nogle råd og anbefalinger, der kan være brugbare for præster, der er helt grønne på Facebook. Ofte bliver vi i mediernes Facebook-historier mindet om, at man skal være varsom med, hvad man skriver på Facebook. Derfor er det fint, at Kirkeministeriets vejledning fortæller, at man ikke skal skrive noget på Facebook, der ikke tåler at blive offentliggjort, og at man skal tænke sig om en ekstra gang, før man trykker “send”.

Basal information
Gennemgående er det dog meget basal information, som vejledningen tilbyder, og de fleste, der har egen Facebook-profil eller en teenager i huset, vil være bekendt med rådene. Til tider bliver vejledningen kryptisk, når det for eksempel skrives, at man som præst skal “afstå fra at komme med ytringer, der kan tolkes som freds- eller æreskrænkende eller som et brud på din tavshedspligt. Ligesom du også skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer folkekirken”.

Hvad der præcist menes med den sidste sætning står hen i det uvisse, men sproget og tonen vidner om en institution, der ikke er alt for hjemmevant på de sociale medier. Det er fint, at Kirkeministeriet kommer på banen med nogle vejledninger – men det kan gøres bedre.

Nuancer mangler
Når det eksempelvis står, at dine opdateringer kan læses af alle, er det jo ikke helt rigtigt. Det er oplagt at gøre præsterne opmærksomme på, at de kan oprette forskellige modtagergrupper, så de eksempelvis kan kommunikere med konfirmander, uden at andre skal læse med.

Samtidig kræver spørgsmålet om tavshedspligt også langt større opmærksomhed. Selvom man kan chatte med en konfirmand, uden at andre følger med i samtalen, må man alligevel overveje, hvor dybt den sjælesørgeriske samtale bør gå på Facebook, når det er et kendt faktum, at alt, hvad man skriver, bliver gemt og til en vis grad brugt af Facebook. Dette etiske aspekt kommer Kirkeministeriets vejledning ikke ind på.

Der er heller ikke meget hjælp at hente i vejledningen til at forstå forskellene mellem ens personlige profil, grupper og sider på Facebook. Hvor det især er den personlige profil, der med fordel kan benyttes til direkte samtale og udveksling af tanker, viser erfaringen, at grupperne og siderne i højere grad bliver brugt til at signalere en identitet og markere et tilhørsforhold. Begge funktioner er vigtige og kan fint supplere hinanden, men det er nødvendigt at have forskellene for øje, hvis man vil lægge en fornuftig strategi for sin egen og sin kirkes brug af Facebook.

Vejledningen kan ikke stå alene
Det er ikke til at vide, hvor længe Facebook kan opretholde sin status som danskernes absolut mest foretrukne sociale website, men indtil videre er det svært at få øje på dets afløser. Derfor er det også fortsat en god ide for præster og kirker at blive klogere på, hvad man kan bruge Facebook til, og hvad man skal overveje, inden man kaster sig over sitet.

Kirkeministeriets vejledning kan måske sætte nogle tanker i gang, men derudover kan det være en god ide at investere nogle kursuskroner i at komme på omgangshøjde med mulighederne på Facebook. KirkeWeb tilbyder i løbet af foråret fire Facebook-kurser i henholdsvis Aarhus og København, som man kan tilmelde sig via KirkeWeb’s hjemmeside. Endelig er det oplagt i det enkelte menighedsråd at tage en snak om, hvad man vil opnå på Facebook, og hvilke ressourcer der skal afsættes for at nå i mål.

Læs også: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys (Kristeligt Dagblad, 14.01.2012)

Kristendommen fylder mere på internettet

6. januar, 2012 Skriv en kommentar »

Mere end hver anden af de 50 mest populære religiøse websites i verden har en kristen afsender. Kun fire muslimske sider er at finde på listen, der udover kristendom domineres af new age-inspirerede tilbud som horoskoper og tarotkort.

For fjerde år i træk har jeg via Alexa.com udarbejdet en oversigt over de 50 mest populære websites, målt i forhold til antal af brugere og visninger. Siden slutningen af 2008 har tendensen været ret klar: Kristne websites fylder gradvist mere, mens antallet af muslimske sites på listen er støt faldende.

Listens topscorer er for tredje år i træk bibelsiden Biblegateway.com, mens Mormonernes primære website lige som sidste år er på andenpladsen. Islamway.com der i 2008 var at finde på førstepladsen er nu helt nede på en 16. plads og den mest populære muslimske side er nu Islamicfinder.org på en 12. plads.

Horoskoper, Mormoner og Jehovas Vidner
Ved siden af de kristne sites er det astrologi- og tarotsites, der får brugernes opmærksomhed.  Astro.com er tredjemest populære site på listen, og alene i top-10 er fire af siderne præget af new age. I alt er 15 af de 50 mest populære sider new age-orienterede.

Det er ikke kun de klassiske katolske og protestantiske kristne websites, der trives online. Mormonerne og Jehovas Vidner er to grupper, der fylder meget på top-50 listen på trods af deres relativt beskedne størrelse. Et nyt ressourcesite fra Jehovas Vidner er således strøget op på en 9. plads, mens også organisationens hovedsite er gået ti pladser frem på listen. Og Mormonerne har udover 2. pladsen også sat sig på 10. pladsen med deres populære site for slægtsforskning.

Heller ikke i år fylder religionskritikken meget på listen. Det eneste religionskritiske site er et leksikonopslag på nyligt afdøde Christopher Hitchens på Wikipedia.  Derudover byder listen på to jødiske sites og to generelle religionssites, heriblandt det kendte Beliefnet.com, der er faldet i popularitet gennem de seneste fire år og nu blot er et 15. mest popuære site.

Kristendommen klarer sig godt
Listen giver et billede af den mangfoldighed af religiøse tilbud, der i dag findes på internettet og siger noget om det aktuelle styrkeforhold mellem religionerne – i hvert fald i en vestlig, engelsksproget kontekst. Man peger ofte på tre udfordringer for kristendommen i dag: sekularisering, den nye åndelighed (new age) og islam. Ud fra top 50-listen er det især den anden udfordring, der springer i øjnene. Islam fylder ikke ret meget hos internetsøgere, der leder efter religiøs information, og religionskritikken er nærmest fraværende.

Til gengæld har udbuddet af alternative religiøse tilbud været stabilt højt placeret på listen gennem fire år. Overordnet må man dog konkludere, at kristendommen klarer sig godt på internettet, og at især Bibelen og kristen litteratur ser ud til at blive promoveret via de store kristne sites.

Undersøgelsen er foretaget 6. januar 2012 og er en gentagelse af undersøgelser foretaget 6. januar 2011, 7. januar 2010 og 8. december 2008 via Alexa.com. Se hele listen i denne pdf-fil.

Jul.dk – om jul i cyberspace

17. december, 2011 Skriv en kommentar »

Få hjælp til juledekorationen, find opskriften på brunede kartofler og køb dine gaver. Julen er for længst gået online, selv om vi juleaften stadig er offline.

Julen er over os, og det kan være ualmindeligt vanskeligt at finde en julefri zone – også i cyberspace. Kommercielle julesites med næsten enslydende navne kæmper bravt om at ligge i toppen, når vi beder Google om hjælp til at opsøge julen.

Enkelte kirkelige hjemmesider prøver at melde sig på banen med bud på julens egentlige udgangspunkt, men de drukner nemt i de mere letbenede tilbud om juleopskrifter, julehoroskoper og juleringetoner.

De fleste juletilbud i cyberspace – hvad enten de er kommercielle eller kirkelige – har dog det til fælles, at de peger hen på en ”real life”-jul. De vil ikke have dig til at blive hængende og fejre julen foran din computer eller med din smartphone i hånden, men de vil give dig idéer og redskaber, som skal gøre dig i stand til at fejre en helt traditionel og fysisk jul.

Dermed er juleriet på internettet i virkeligheden også med til at undergrave myten om cyberspace. Da internettet voksede frem og blev hver mands eje i midten af 1990’erne, var tanken om cyberspace udbredt.

Man talte om det som et sted, der var helt sit eget. En alternativ virkelighed ved siden af ”den virkelige” virkelighed. For nogle var det en god drøm om frihed, opgør med autoriteter og leg med identitet. For andre lød det som et mareridt, og mange frygtede, at dette cyberspace ville opsluge folk og forhindre dem i at tage del i traditionelle fysiske fællesskaber.

I dag må vi sige, at cyberspace som en alternativ virkelighed kun dyrkes af ganske få mennesker. Det er muligt at synke ind i en virtuel verden, men for langt de fleste er oplevelserne på internettet en helt integreret del af livet i øvrigt. Undersøgelser viser desuden, at folk, der aktivt gør brug af de nye sociale medier, også ofte har et aktivt socialt engagement offline.

Derfor giver det heller ikke mening for ret mange at stille spørgsmålet: Skal du holde jul hjemme eller i cyberspace i år? Samtidig med at de fleste af os ikke vil undvære smagen af and, duften af levende lys og ansigt til ansigt-kontakten med familien, henter vi masser af inspiration online.

Der er med andre ord også i juletiden en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever online, og det, vi oplever offline.

 Indlægget er første gang bragt den 17. december i Aarhus Universitets online julekalender – se http://www.au.dk/om/nyheder/au-julekalender-2011.