Internettet omfavner døden
Begravelser arrangeres online og transmitteres via nettet, præster tager i stigende grad samtaler med de pårørende via e-mails, og virtuelle kirkegårde er blevet populære. Når noget så alvorligt, intimt og eksistentielt som døden kan behandles online, vidner det om, at internettet er blevet en helt integreret del af vores tilværelse.
I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at bedemandskæden Begravelse Danmark er begyndt at tilbyde danskerne mulighed for selv at arrangere deres egen eller en pårørendes begravelse via internettet. Det er blot seneste eksempel på, at døden har gjort sit indtog på internettet, og at flere og flere finder det naturligt at bruge internettet til at beskæftige sig med livets afslutning.
Sidste år bragte Jyske Vestkysten nyheden om, at Skærbæk Kirke i Sønderjylland var ved at indføre live-streaming af begravelser, så pårørende, der ikke havde mulighed for at møde op, alligevel kunne følge med via en internetopkobling og et password. Biskop Elisabeth Dons Christensen hilste udviklingen velkommen og kaldte initiativet “en venlig imødekommelse” over for de pårørende.
Præster bruger nettet til begravelsessamtaler
Min egen forskning peger på en lignende udvikling mod mere internet-fokus på døden. I 2009 gennemførte jeg en undersøgelse blandt de danske præster, der viste, at 53 procent af præsterne inden for en tre måneders periode havde været i kontakt med pårørende ved begravelser via internettet. To år senere, da Kristeligt Dagblad gentog nogle af mine spørgsmål, var andelen steget til 64 procent.
Den virtuelle kirkegård Mindet.dk taler også sit eget tydelige sprog. På en helt almindelig januarmandag bliver der tændt mere end 70 lys for afdøde personer, hvis minder holdes i live online af pårørende.
Internettet er blevet legitimt
Tendensen skyldes først og fremmest, at internettet er blevet et mere almindeligt og udbredt medie inden for de seneste år. Det betyder for det første, at vi ved alle livets store og små gøremål og anledninger finder det naturligt at betjene os af internettets kommunikationsmuligheder. Det er ikke længere nødvendigvis et tegn på overfladiskhed at udtrykke medfølelse ved et dødsfald via en e-mail.
For det andet betyder det også, at internettet ikke i så høj grad som tidligere blot er et medie for de unge og fremadstormende. Også ældre kommer i stigende grad på internettet, og i takt med den udvikling vil der naturligvis også blive basis for flere online konversationer om temaer, der optager ældre, og døden vil oplagt være et af dem.
En udfordring for kirkerne
Nogle vil opfatte tendensen som forkert eller farlig: Er der ikke en risiko for, at vi tager alvoren ud af døden, hvis vi blot tackler den i e-mails, Facebook-opdateringer og online begravelsesshopping? Jo, men der er intet, der tyder på, at folk grundlæggende har lyst til at erstatte fysiske fællesskaber, menneskeligt nærvær og sansbare ritualer med en rendyrket internetkommunikation.
Kommunikationen online kan erstatte nogle af de traditionelle måder at tackle et dødsfald på særligt i forhold til de praktiske, håndgribelige ting der skal klares. Derudover kan den supplere vores øvrige sorgarbejde fx via sorggrupper på nettet, lystænding og kontakt til famile og venner. Men internettet kommer næppe i en overskuelig fremtid til at præsentere et attraktivt alternativ til en klassisk begravelsesceremoni.
I takt med at døden bliver et almindeligt tema på internettet, bliver det imidlertid en udfordring for kirkerne også at tilbyde information, rådgivning og sjælesorg via hjemmesider, samtalefora, chat og e-mail. Det er oplagt for folkekirken at oprette temahjemmesider om emnet, samtidig med at den enkelte præst må overveje, hvordan han eller hun vil forholde sig til internettets kommunikationsmuligheder i forbindelse med sorg, sygdom og død og finde ud af, i hvilke tilfælde en e-mail er passende, og hvornår den direkte personlige kontakt fortsat er at foretrække.
En Facebook-vejledning er ikke nok
I 2004 kom Facebook til verden. Otte år senere er Kirkeministeriet klar med en fire siders vejledning til de danske præster i, hvordan de skal begå sig på det populære sociale netværkssite. Den lange reaktionstid understreger folkekirkens problemer med at følge med i den digitale udvikling.
Vejledningen rummer nogle råd og anbefalinger, der kan være brugbare for præster, der er helt grønne på Facebook. Ofte bliver vi i mediernes Facebook-historier mindet om, at man skal være varsom med, hvad man skriver på Facebook. Derfor er det fint, at Kirkeministeriets vejledning fortæller, at man ikke skal skrive noget på Facebook, der ikke tåler at blive offentliggjort, og at man skal tænke sig om en ekstra gang, før man trykker “send”.
Basal information
Gennemgående er det dog meget basal information, som vejledningen tilbyder, og de fleste, der har egen Facebook-profil eller en teenager i huset, vil være bekendt med rådene. Til tider bliver vejledningen kryptisk, når det for eksempel skrives, at man som præst skal “afstå fra at komme med ytringer, der kan tolkes som freds- eller æreskrænkende eller som et brud på din tavshedspligt. Ligesom du også skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer folkekirken”.
Hvad der præcist menes med den sidste sætning står hen i det uvisse, men sproget og tonen vidner om en institution, der ikke er alt for hjemmevant på de sociale medier. Det er fint, at Kirkeministeriet kommer på banen med nogle vejledninger – men det kan gøres bedre.
Nuancer mangler
Når det eksempelvis står, at dine opdateringer kan læses af alle, er det jo ikke helt rigtigt. Det er oplagt at gøre præsterne opmærksomme på, at de kan oprette forskellige modtagergrupper, så de eksempelvis kan kommunikere med konfirmander, uden at andre skal læse med.
Samtidig kræver spørgsmålet om tavshedspligt også langt større opmærksomhed. Selvom man kan chatte med en konfirmand, uden at andre følger med i samtalen, må man alligevel overveje, hvor dybt den sjælesørgeriske samtale bør gå på Facebook, når det er et kendt faktum, at alt, hvad man skriver, bliver gemt og til en vis grad brugt af Facebook. Dette etiske aspekt kommer Kirkeministeriets vejledning ikke ind på.
Der er heller ikke meget hjælp at hente i vejledningen til at forstå forskellene mellem ens personlige profil, grupper og sider på Facebook. Hvor det især er den personlige profil, der med fordel kan benyttes til direkte samtale og udveksling af tanker, viser erfaringen, at grupperne og siderne i højere grad bliver brugt til at signalere en identitet og markere et tilhørsforhold. Begge funktioner er vigtige og kan fint supplere hinanden, men det er nødvendigt at have forskellene for øje, hvis man vil lægge en fornuftig strategi for sin egen og sin kirkes brug af Facebook.
Vejledningen kan ikke stå alene
Det er ikke til at vide, hvor længe Facebook kan opretholde sin status som danskernes absolut mest foretrukne sociale website, men indtil videre er det svært at få øje på dets afløser. Derfor er det også fortsat en god ide for præster og kirker at blive klogere på, hvad man kan bruge Facebook til, og hvad man skal overveje, inden man kaster sig over sitet.
Kirkeministeriets vejledning kan måske sætte nogle tanker i gang, men derudover kan det være en god ide at investere nogle kursuskroner i at komme på omgangshøjde med mulighederne på Facebook. KirkeWeb tilbyder i løbet af foråret fire Facebook-kurser i henholdsvis Aarhus og København, som man kan tilmelde sig via KirkeWeb’s hjemmeside. Endelig er det oplagt i det enkelte menighedsråd at tage en snak om, hvad man vil opnå på Facebook, og hvilke ressourcer der skal afsættes for at nå i mål.
Læs også: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys (Kristeligt Dagblad, 14.01.2012)
Kristendommen fylder mere på internettet
Mere end hver anden af de 50 mest populære religiøse websites i verden har en kristen afsender. Kun fire muslimske sider er at finde på listen, der udover kristendom domineres af new age-inspirerede tilbud som horoskoper og tarotkort.
For fjerde år i træk har jeg via Alexa.com udarbejdet en oversigt over de 50 mest populære websites, målt i forhold til antal af brugere og visninger. Siden slutningen af 2008 har tendensen været ret klar: Kristne websites fylder gradvist mere, mens antallet af muslimske sites på listen er støt faldende.
Listens topscorer er for tredje år i træk bibelsiden Biblegateway.com, mens Mormonernes primære website lige som sidste år er på andenpladsen. Islamway.com der i 2008 var at finde på førstepladsen er nu helt nede på en 16. plads og den mest populære muslimske side er nu Islamicfinder.org på en 12. plads.
Horoskoper, Mormoner og Jehovas Vidner
Ved siden af de kristne sites er det astrologi- og tarotsites, der får brugernes opmærksomhed. Astro.com er tredjemest populære site på listen, og alene i top-10 er fire af siderne præget af new age. I alt er 15 af de 50 mest populære sider new age-orienterede.
Det er ikke kun de klassiske katolske og protestantiske kristne websites, der trives online. Mormonerne og Jehovas Vidner er to grupper, der fylder meget på top-50 listen på trods af deres relativt beskedne størrelse. Et nyt ressourcesite fra Jehovas Vidner er således strøget op på en 9. plads, mens også organisationens hovedsite er gået ti pladser frem på listen. Og Mormonerne har udover 2. pladsen også sat sig på 10. pladsen med deres populære site for slægtsforskning.
Heller ikke i år fylder religionskritikken meget på listen. Det eneste religionskritiske site er et leksikonopslag på nyligt afdøde Christopher Hitchens på Wikipedia. Derudover byder listen på to jødiske sites og to generelle religionssites, heriblandt det kendte Beliefnet.com, der er faldet i popularitet gennem de seneste fire år og nu blot er et 15. mest popuære site.
Kristendommen klarer sig godt
Listen giver et billede af den mangfoldighed af religiøse tilbud, der i dag findes på internettet og siger noget om det aktuelle styrkeforhold mellem religionerne – i hvert fald i en vestlig, engelsksproget kontekst. Man peger ofte på tre udfordringer for kristendommen i dag: sekularisering, den nye åndelighed (new age) og islam. Ud fra top 50-listen er det især den anden udfordring, der springer i øjnene. Islam fylder ikke ret meget hos internetsøgere, der leder efter religiøs information, og religionskritikken er nærmest fraværende.
Til gengæld har udbuddet af alternative religiøse tilbud været stabilt højt placeret på listen gennem fire år. Overordnet må man dog konkludere, at kristendommen klarer sig godt på internettet, og at især Bibelen og kristen litteratur ser ud til at blive promoveret via de store kristne sites.
Undersøgelsen er foretaget 6. januar 2012 og er en gentagelse af undersøgelser foretaget 6. januar 2011, 7. januar 2010 og 8. december 2008 via Alexa.com. Se hele listen i denne pdf-fil.
Jul.dk – om jul i cyberspace
Få hjælp til juledekorationen, find opskriften på brunede kartofler og køb dine gaver. Julen er for længst gået online, selv om vi juleaften stadig er offline.
Julen er over os, og det kan være ualmindeligt vanskeligt at finde en julefri zone – også i cyberspace. Kommercielle julesites med næsten enslydende navne kæmper bravt om at ligge i toppen, når vi beder Google om hjælp til at opsøge julen.
Enkelte kirkelige hjemmesider prøver at melde sig på banen med bud på julens egentlige udgangspunkt, men de drukner nemt i de mere letbenede tilbud om juleopskrifter, julehoroskoper og juleringetoner.
De fleste juletilbud i cyberspace – hvad enten de er kommercielle eller kirkelige – har dog det til fælles, at de peger hen på en ”real life”-jul. De vil ikke have dig til at blive hængende og fejre julen foran din computer eller med din smartphone i hånden, men de vil give dig idéer og redskaber, som skal gøre dig i stand til at fejre en helt traditionel og fysisk jul.
Dermed er juleriet på internettet i virkeligheden også med til at undergrave myten om cyberspace. Da internettet voksede frem og blev hver mands eje i midten af 1990’erne, var tanken om cyberspace udbredt.
Man talte om det som et sted, der var helt sit eget. En alternativ virkelighed ved siden af ”den virkelige” virkelighed. For nogle var det en god drøm om frihed, opgør med autoriteter og leg med identitet. For andre lød det som et mareridt, og mange frygtede, at dette cyberspace ville opsluge folk og forhindre dem i at tage del i traditionelle fysiske fællesskaber.
I dag må vi sige, at cyberspace som en alternativ virkelighed kun dyrkes af ganske få mennesker. Det er muligt at synke ind i en virtuel verden, men for langt de fleste er oplevelserne på internettet en helt integreret del af livet i øvrigt. Undersøgelser viser desuden, at folk, der aktivt gør brug af de nye sociale medier, også ofte har et aktivt socialt engagement offline.
Derfor giver det heller ikke mening for ret mange at stille spørgsmålet: Skal du holde jul hjemme eller i cyberspace i år? Samtidig med at de fleste af os ikke vil undvære smagen af and, duften af levende lys og ansigt til ansigt-kontakten med familien, henter vi masser af inspiration online.
Der er med andre ord også i juletiden en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever online, og det, vi oplever offline.
Indlægget er første gang bragt den 17. december i Aarhus Universitets online julekalender – se http://www.au.dk/om/nyheder/au-julekalender-2011.
Dagens ord til umotiverede danskere
Anmeldelse:
Siden folkekirken.dk for netop to år siden blev relanceret i en ny og mere ambitiøs version, er der løbende kommet nye oplevelser for den besøgende. Indtil videre har det primært været artikler om kirke og tro, der har præget siden, men med sidste uges lancering af “Dagens ord” i samarbejde med Danmarks Radio er det nu også blevet muligt at holde andagt online.
Den nye hjemmeside, der også fungerer som mobilhjemmeside eller næsten-app, indeholder fire elementer med overskrifterne Tanken, Salme, Bønner og Velsignelsen.
“Tanken” er nok det mest nyskabende, for her er det lykkedes at få præster til kort og klart at komme med et budskab på baggrund af et enkelt bibelvers. Det er vedkommende og relevant og tilpas kort til, at man bliver hængende til enden, selvom man har mange andre hjemmesider og applikationer, man gerne vil besøge.
Klikker man på “Salmen” kan man høre Folkekirkens Ungdomskor synge udvalgte salmer fra Salmebogen. Selvom de synger pænt, er det en stor mangel, at man ikke samtidig kan se billeder eller video, der understreger salmens budskab.
Under “bønner” kan man læse andres bønner og dele sine egne. Det fungerer fint, og tanken om at man kan hente inspiration i andres bønner, er sympatisk. Samtidig kunne man godt ønske sig, at også Fader Vor og eksempelvis Salmebogens bønner kunne være tilgængelige i denne sektion som et lidt mere gennemreflekteret supplement til de mere hurtigt formulerede personlige bønner.
“Velsignelsen” er ganske enkelt den aronitiske velsignelse oplæst af biskop Peter Skov-Jakobsen. Det gør han godt, men igen kunne man godt ønske sig et levende billede til at ledsage ordene.
Bortset fra velsignelsen kan man uddele hjerter til alle elementerne lige fra andre brugeres bønner og til salmerne, ligesom man også har mulighed for at videresende hvert enkelt element til en bekendt via e-mail. Lige nu er det ikke muligt at dele sine oplevelser med “Dagens ord” på Facebook eller Twitter, men det bør komme.
Det skal blive spændende at se, hvordan denne satsning bliver taget imod. Styrken ved siden er dens gennemførte enkelhed, hvor alle unødvendige ord og forklaringer er skåret væk, og hvor alt fremstår skarpt og professionelt. Ulempen er at den kan virke lidt upersonlig og kold, især fordi der er så få billeder af levende mennesker på siden.
Den største udfordring bliver imidlertid at skabe interesse for selve ideen. I 2009 spurgte jeg 1.015 danskere om, hvad de gerne ville se på en folkekirkehjemmeside, og kun 5 procent svarede, at de ville finde det interessant at se videoklip om tro, og lige så få var interesserede i at læse og skrive bønner online.
Med “Dagens ord” er folkekirken kommet online med tilbud om trospraksis. Nu ligger der en stor opgave foran med at gøre danskerne – og særligt de unge, som er sidens målgruppe – interesserede i at tage del i den. Når de sidste justeringer af siden er på plads, skulle kirken måske udnytte lejligheden til en massiv kampagne på busser og i aviser med en opfordring til at bruge “Dagens ord” som et pusterum i en travl hverdag.
Besøg “Dagens ord”:
www.folkekirken.dk/dagensord
Facebook sælger dig
Bibelen på iPhone – småt men godt
Anmeldelse:
Der sker en masse på den kirkelige digitale front i denne uge. I dag lancerer folkekirken.dk i samarbejde med Danmarks Radio en ny andagtsapplikation og hjemmeside med navnet ”Dagens ord” (anmeldelse følger). Og på søndag præsenterer Bibelselskabet – langt om længe – den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 som applikation til iPhone og iPad.
Jeg har fået mulighed for at smugkigge på Bibelselskabets produkt, der kommer i handelen for 199 kr. via applikationen Bible Pomegranate. At man først skal købe og installere Bible Pomegranate (12 kr.) kan virke som en omvej, men det går let og smertefrit, og som bonus får man King James Bibelen fra 1611 gratis med i købet og mulighed for at købe flere bibeloversættelser til den samme applikation.
Selve Bibelen har et lækkert og meget enkelt design. I nederste venstre hjørne er der et lille hjul – et såkaldt thumbWheel – som man kan bruge til at springe rundt mellem Bibelens bøger med. Et andet hjul leder hen til søgefunktionen, hjælp, tekstindstillinger og butik. Og et sidste hjul giver læseren mulighed for at skifte mellem de forskellige bibeloversættelser, som man måtte være i besiddelse af.
Holder man fingeren nede på et vers, kan man kalde et kommentarfelt til egne noter frem. Det er en vigtig detalje, at man ikke bare kan læse i Bibelen, men også interagere med teksten og dermed få en mere personlig læseoplevelse.
Trykker man en enkelt gang på en bibeltekst, kommer der en smal kolonne frem i højre side med oplysninger om, til hvilke vers man selv har skrevet kommentarer, og til hvilke vers der er krydshenvisninger til andre steder i Bibelen.
Det hele er meget enkelt, lækkert og stilfuldt – men også meget småt, når man som mig bruger en iPhone og ikke en iPad. Det kan være svært at ramme de små kapitler, tal og bøger rigtigt i hjulene. Især kan det være vanskeligt at komme tilbage til teksten efter at have været ude i krydshenvisningerne.
I kommentarfeltet er der deciderede fejl at spore. Klikker man på en af sine kommentarer, kan man enten vælge at redigere den eller at ”gå til kilde.” Trykker man på den sidste mulighed, lukker applikationen ned. Og går man ind for at redigere en reference, er man nødt til at vende telefonen på langs for at få mulighed for at rette i kommentaren og selv ikke på den led, er alle knapperne synlige. Det er eksempelvis kun muligt at se det halve af den knap, der får en tilbage til teksten.
Det overordnede billede er dog positivt. Med Bibelselskabets applikation har Bibelen erobret endnu et medie og vil blive til gavn og glæde for mobile danskere, der i stadig stigende grad lægger bøgerne af papir fra sig for i stedet gå om bord i de mange nye digitale produkter. Ikke mindst for unge mennesker, herunder kommende konfirmander, vil bibel-appen være en vigtig nyskabelse.
Bibelen som app
Udkommer 27. november
199 kr. via Appstore (+ 12 kr. for Bible Pomegranate)
Glem ikke den lokale web-indsats, biskopper!
Internettet udvikler sig med en rivende hastighed, og det er derfor vigtigt en gang imellem at stoppe op og overveje, hvor man er på vej hen. Det bør folkekirken også gøre. Og mere specifikt folkekirkens biskopper.
I de senere år er meget energi blevet fokuseret på at opbygge en central tilstedeværelse på internettet. Først blev folkekirken.dk relanceret i december 2009 og i denne uge præsenterer folkekirken i samarbejde med Danmarks Radio en andagtshjemmeside og en mobilapplikation med navnet Dagens Ord (anmeldes senere her på bloggen).
En stærk cental kommunikation er en nødvendighed i dagens mediesamfund, hvor det kræver muskler at trænge igennem nyhedsflowet. Ikke mindst i forhold til journalister giver det god mening at opgradere den centrale kommunikationsindsats for på den ene side at tilbyde baggrundsmateriale og relevante kilder til de historier, som medierne graver frem – og på den anden side selv præsentere positive historier fra folkekirken. På den måde kan folkekirken være med til at præge det billede af kirke og kristendom, som danskerne møder, når de åbner avisen, ser fjernsyn eller går på internettet.
Sognekirken må formidles konkret
Samtidig er der grund til at være opmærksom på, at folkekirkens internetkommunikation langt fra bare kan centraliseres eller overlades til en specialafdeling. Internettet – og mere bredt de nye medier – er noget, der i stigende grad kryber ind i hverdagslivet. Du bruger nettet, når du skal betale regninger, forny biblioteksbøger, tjekke dit barns lektier, købe en togbillet, handle varer etc. Og du forventer en service, der er konkret og målrettet i forhold til det, du har brug for her og nu.
For mange danskere er folkekirken en helt konkret størrelse, som man er i berøring med via sin sognekirke. Mange har kontakt med kirken, når de skal have et barn døbt eller konfirmeret, når de skal giftes, eller når et familiemedlem skal begraves. Men det kan også være i forbindelse med foredrag, koncerter, legestue, babysalmesang, spejder eller minikonfirmandundervisning, at der er en kontakt. Og så er der selvfølgelig også den minoritet, der kommer søndag formiddag, når der er gudstjeneste. I alle tilfælde er det den konkrete sognekirke, som man forholder sig til og ikke den store abstrakte folkekirke.
Derfor er der også behov for at tænke web-kommunikationen lokalt. På folkekirken.dk kan du læse om, hvordan en vielse generelt finder sted, men du kan ikke finde ud af, hvordan den finder sted i netop dit sogn. Og du kan stille et spørgsmål om kristendom, men du kan ikke indlede en samtale med netop din sognepræst.
Lokal kommunikation med nærvær
Det centrale niveau tilgodeser den informationssøgende, der googler rundt efter svar på abstrakte spørgsmål om kirke og kristendom. Det kan være journalisten, den studerende eller den almindeligt nysgerrige dansker. Det lokale niveau skal være der for dem, der har mødt kirken som en fysisk virkelighed og gerne vil komme tættere på den.
Den lokale kommunikation kan bestå af en hjemmeside, der emmer af lokalt liv med præsten på forsiden som en person, man let kan komme i kontakt med og med billeder eller video fra kirkens dagligdag – og ikke bare et fotografi af en stenbygning. Men det er ikke gjort med en hjemmeside: Den lokale sognekirke har også behov for at overveje, hvilke andre web-tangenter, den kan spille på. Det er eksempelvis oplagt at spørge, hvordan Facebook og andre sociale medier kan bruges på en meningsfuld måde.
Det er vigtigt at sognet ikke glemmes i takt med at folkekirkens web-kommunikation centraliseres. Det kan være bekvemt at placere ansvaret for kirkens internetkommunikation hos nogle få specialister, men det er nødvendigt at tænke den ind i alle kirkens niveauer.
Præsten mangler tid og kompetencer
I 2009 og igen i 2011 identificerede præsterne mangel på tid og mangel på kompetencer som de største udfordringer, hvis de skulle bruge internettet mere i deres arbejde. Netop på disse områder er der behov for nytænkning rundt omkring i stifterne. Mange præster sidder alene med deres udfordringer på internet-området. De er blevet storforbrugere af internettet og ser mange udviklingsmuligheder, men de får meget lidt hjælp til at komme videre.
Ved siden af de store, flotte, centrale web-projekter er der derfor behov for en styrkelse af den lokale web-kommunikation, hvor det enkelte sogn og den enkelte præst hjælpes og inspireres til at bruge internettet og de nye medier på en vedkommende måde. Samtidig med at man ansætter personer, der kan varetage driften af de centrale hjemmesider, bør man nedsætte arbejdsgrupper, der kan gennemtænke den lokale web-kommunikation og præstens rolle i den, og som kan være med til at formulere visioner og målsætninger på området. Man kan samtidig overveje, om det er muligt at oprette task forces på stiftsplan, der kan drage rundt i sognene og hjælpe dem i gang.
Det centrale kommunikationsniveau er vigtigt for folkekirken i dag, men det må ikke blive på bekostning af det lokale. Der er brug for, at folkekirkens biskopper er opmærksomme på deres sogne og ikke lader dem i stikken, men tilbyder dem rammer og vilkår, der gør dem i stand til at udvikle en relevant og nærværende lokal tilstedeværelse på internettet.
Fra google-buddhisme til wiki-kristendom
I Morten Thomsen Højsgaards bog Den tredje reformation stifter vi bekendtskab med et nyt begreb: Google-buddhisme. Højsgaard argumenterer overbevisende for, at vi i Danmark er ved at forlade den religionsmodel, der hedder statskristendom for i stedet at bevæge os ind i google-buddhismens helt anderledes måde at være religiøs på.
Google er både et billede på og en reel faktor i danskernes moderne religiøse søgen, hvor det er de individuelle behov og valg, der er i fokus. Buddhismen er populær, fordi den ikke pålægger danskerne en forestilling om en skabende, frelsende eller almægtig Gud, men i stedet tilbyder det enkelte menneske en mulighed for at søge sin egen mening.
Valget mellem statskristendom og google-buddhisme er ikke attraktivt for en moderne folkekirke. Statskristendom lugter af ensretning og kontrol, mens google-buddhisme – selvom den også i et vist omfang har sneget sig ind på kirkebænkene – for de fleste vil være et for stort skridt væk fra folkekirkens værdisæt.
Hvad skal folkekirken da gøre i en sådan situation?
Svaret fylder ikke meget i Højsgaards bog, men han antyder, at løsningen kan findes i en kombination af traditionsbevidsthed og accept af de moderne kommunikationsvilkår. Dog mener han ikke, at kirkens folk for alvor har magt til at bremse udviklingen, og måske netop derfor er det ikke svarene, men analysen, der er bogens hovedanliggende.
Nye visioner for folkekirken
Bogen giver derfor også rig mulighed for at tænke videre. Når hverken statskristendom eller google-buddhisme kan være visionen for folkekirken i det 21. århundrede – hvad kan da? Hvilke overskrifter kan vi sætte på den vision, som skal bringe folkekirken ind i en ny tidsalder, hvor nye forståelser af religionens rolle er på spil?
Man kunne foreslå overskriften opensource-kristendom. I en tid hvor det religise kommercialiseres, kan kirken tilbyder religiøse svar og oplevelser, der er gratis, der er tilgængelige for alle, men som også i et vist omfang kan justeres og tillempes til den enkelte modtager.
En anden overskrift kunne være wiki-kristendom. Folkekirken må turde give slip på kontrollen og invitere sine medlemmer ind i en samtale om, hvad kirke og kristendom er i dag. En samtale hvor kirkens professionelle vil fungere som inspiratorer og ressourcepersoner – men ikke som dommere.
Eller hvad med hacker-kristendom? En kristendom der afslører og blotlægger tidens grådighed og umenneskelighed for i stedet at sætte nye standarder for mellemmenneskeligt samvær.
Folkekirken har brug for nye visioner for ikke at havne i en nostalgisk længsel efter statskristendom og for ikke at blive trukket ind i google-buddhismens individualistiske og relativistiske univers. Kirken må genopdage sine grundlæggende værdier og finde ud af, hvordan man kan lade disse blomstre i en ny tid, hvor nye vilkår gør sig gældende.
Opensource-kristendom, wiki-kristendom og hacker-kristendom er ligesom google-buddhisme en leg med ord og begreber. Men de understreger, at folkekirken også har en rolle at spille i dag, og at der findes nye kontekster og sammenhænge, som den kan tage udgangspunkt i, når den ønsker at fremstå relevant for nye generationer af danskere.
Sociale medier gav fart og facts til den egyptiske revolution
En dansk-egyptisk dialogkonference satte i sidste uge fokus på mediernes betydning for forandring i de to lande. Meget af samtalen kom naturligt til at handle om den egyptiske revolution og særligt de nye sociale mediers betydning for oprøret.
Det var netop det arabiske forår, som den egyptiske revolution var en del af, der for alvor åbnede verdens øjne for værdien af de nye sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube. Hvor medierne i en dansk kontekst primært er redskaber til socialt samvær og uformel netværkshygge, viste de sig under oprørene i Mellemøsten at rumme langt vigtigere funktioner.
Det var ikke var de nye medier, der skabte revolutionen. Utilfredsheden med det gamle regime blev ikke født på Facebook, men gennem årtiers hverdagserfaringer af ufrihed. Men de sociale medier har i hvert fald på to områder haft stor betydning for oprøret.
For det første skabte de sociale medier en effektiv infrastruktur for hurtig kommunikation mellem aktivister. Medierne gjorde det hurtigere og lettere at gennemføre de oprør, der ledte til præsidentens fald, og som fortsat fører mennesker sammen i protester og demonstrationer. Der var også revolutioner før Facebook, og det arabiske forår ville givetvis være kommet under alle omstændigheder. Men sandsynligvis ikke med samme fart som nu, hvor Facebook, Twitter, blogs og videodelingssider gav processen fart.
De sociale mediers bidrog for det andet til at skabe et alternativt mediebillede. Under et besøg på den store egyptiske avis Al-Ahram fik vi indsigt i, at der endnu langt fra er fuld pressefrihed i landet. Selvom avisens ledelse blev skiftet ud efter revolutionen, kunne en journalist fortælle, at der fortsat er mange emner, som man ikke kan skrive om. Særligt militæret og til en vis grad politiet er det problematisk at diskutere i pressen. De nye medier har givet folk mulighed for at præsentere en alternativ virkelighed, end den aviserne lægger frem, og eksempelvis landets bloggere spiller fortsat en vigtig rolle i forhold til at vurdere, analysere og kritisere den løbende politiske proces.
Konferencen vidnede om, at der bag glæden over revolutionen også gemmer sig en stor usikkerhed omkring fremtiden. Under Mubaraks regime vidste man nogenlunde, hvad man måtte og ikke måtte. Nu er det mere usikkert, hvad man kan tillade sig, og hvornår frihedens grænse er nået.
Søndagens drab på 26 kristne demonstranter er seneste eksempel på, at der er lang vej, før Egypten kan kalde sig et frit og demokratisk samfund. Den første revolution gik stærkt. Nu pågår det lange seje træk med at få udskiftet det gamle system med et nyt. De sociale medier spillede en vigtig rolle i den første fase, men vil formentlig ikke komme til at spille en mindre væsentlig rolle i den fremtidige genopbygningsproces.
Dialogkonferencen var arrangeret af Danmission i samarbejde med en lokal kirkelig organisation i Egypten. Læs mere om konferencen her.
