Surfguide til kristent web-tv
På kristendom.dk præsenterer jeg i dag en surfguide til kristent og kirkeligt web-tv på dansk og engelsk. Det har været interessant at prøve at få et overblik over, hvad der egentlig findes derude – men også vanskeligt. Hvis du har forslag til links, som jeg bør have med i guiden, så skriv det endelig i kommentarfeltet – så vil det måske komme med i næste opdatering af artiklen.
Fællesskab anno 2020
“I 2020, når jeg tænker på mine personlige venskaber, mit ægteskab og andre relationer, ser jeg, at internettet hovedsageligt har været en positiv kraft i min sociale verden. Og dette vil kun blive mere sandt med tiden.”
85 % af deltagerne i en undersøgelse foretaget af Pew Research Center, der sætter fokus på “the future of social relations” er enige i det udsagn, og selvom de strengt taget ikke kan vide noget om, hvordan virkeligheden ser ud i 2020 har de alligevel nogle gode argumenter, der taler for deres sag.
Det er eksempelvis billigere både i forhold til tid og penge at socialisere online, og det er derfor muligt at dyrke flere relationer end tidligere. Geografisk adskillelse er heller ikke længere en forhindring i forhold til at danne og opretholde relationer, hvilket ligeledes vil kunne føre til en berigelse af vores sociale liv.
Omvendt nævner deltagerne i undersøgelsen også ting, der kunne pege i den modsatte retning. Tid brugt på internettet kan stjæle tid fra ansigt til ansigt interaktion. Relationer, der fødes online, kan ofte være mere overfladiske. Privatlivet udstilles offentligt, når man socialiserer online. Internettet gør det muligt at isolere sig, og internettet kan også bruges til at fremme intolerante holdninger.
Når jeg beskæftiger mig med folkekirkens præster og deres holdninger til internettet, kan jeg i høj grad genkende disse overvejelser for og imod. Mange præster ser internettet som en god mulighed for at komme i kontakt med flere i og uden for sognet, tilbyde sjælesorg på nye måder, binde menighedslivet sammen og i det hele taget præsentere kirken og kristendommen for mennesker, der ikke så ofte kommer i kirken.
Omvendt frygter præsterne også, at internettet skal stjæle tid fra andre vigtige beskæftigelser, ligesom de ser en fare i, at samtaler der skulle være ført ansigt til ansigt bliver ført via e-mail eller chat i stedet. Det menneskelige nærvær er vigtigt for præsterne, og mange har svært ved at se, at internettet for alvor kan formidle dette.
Pew’s rapport og præsternes overvejelser peger begge på det samme: At fremtiden ikke ligger fast, men alene er en konsekvens af de valg, som vi foretager os i dag.
Skal internettet blive til gavn for vores sociale liv, må vi hele tiden opveje de positive konsekvenser over for de negative og finde den rette balance i vores brug af teknologien. Gør vi det, kan vores aktiviteter på internettet til gengæld sagtens understøtte, supplere og berige vores sociale liv.
Læs også:
INTERNETTETS ETISKE UDFORDRINGER I ÅR 2020
RAPPORTER OM INTERNETTET PÅ E-RELIGION’S RESSOURCESIDER
10 ting kirken kan bruge Facebook til
Facebook er ikke bare tant og fjas, men en vigtig kommunikationsplatform for rigtig mange danskere. Også den lokale kirke kan have glæde af at være synlig her - enten som en gruppe, en side eller i kraft af præsten eller andre ansatte, der kan oprette en personlig profil. Her er mine forslag til, hvad kirken kan få ud af Facebook:
1. Mind menigheden om arrangementer i kirken. Kirkebladet er måske blevet væk, og de vigtige datoer er ikke skrevet i kalenderen, men bliver man mindet om en koncert eller et foredrag via Facebook – måske med et billede og en lille indbydende omtale, kan det være, man alligevel når med. Facebook giver dig mulighed for at oprette begivenheder i en kalender og sende påmindelser til gruppens medlemmer og andre, man har mail-adresser på.
2. Del oplevelser. Efter en god aften i sognegården eller kirken er det oplagt at lægge billeder, videoklip og små hilsner ud på Facebook. Det holder minderne i live og gør resten af menigheden misundelige, så de også får lyst til at komme næste gang.
3. Skab fællesskab og netværk. Giv menigheden mulighed for at samtale og debattere via en fælles Facebook-gruppe. Husk at hvis det skal lykkes, skal nogen gå foran med et godt eksempel og jævnligt minde folk om, at de skal kigge forbi. Det er muligt at sende private beskeder ud til alle medlemmer i en gruppe.
4. Vis at I er tilgængelige. Præsten kan godt komme til at virke fjern søndag formiddag, som han eller hun står højt hævet over menigheden i højtidelig sort kjole. På Facebook kan du vise, at du også er et almindeligt menneske, der hælder benzin på dieselbilen og græder over Danmarks elendige VM-indsats.
5. Tilbyd sjælesorg. Det kan godt være, at sjælesorg virker bedst ansigt til ansigt, men for mange unge vil det være mest naturligt at tage den første kontakt via sms eller chat. Som præst kan du blive venner med dine konfirmander og være klar, når de ønsker gode råd til at tackle kærestesorger og venindefnidder. Lad dog konfirmanderne tage det første skridt – påtving dem ikke dit venskab!
6. Vis kirken frem. Alle kirker har deres skatte og hemmeligheder. Tag billeder eller lav videoklip med de kunstneriske perler, de arkitektoniske detaljer eller de interessante pudsigheder. Læg dem på Facebook og inviter folk til at se sagerne ved selvsyn.
7. Informer om de kirkelige handlinger. Facebook er for mange en lettere vej til oplysningerne end kirkens kontor, kirkebladet eller hjemmesiden. Gør tingene lettere for brugerne og fortæl om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse på Facebook – og vis dem videre til mere information.
8. Del et budskab. En kirke kan have et budskab, men en præst eller en sognemedhjælper kan vel i særdeleshed have det. Brug din personlige profil eller eventuelt en kirkeside til at sprede dine budskaber. Alle dine venner – eller folk der “synes godt om” kirkens side – vil automatisk få dine statusopdateringer frem på deres egen væg.
9. Lad op til gudstjenesten. Skab forventning til søndagens gudstjeneste ved at dele overvejelser om prædikenteksten, salmevalg etc. med menigheden. Inviter til dialog og lad dig inspirere af kommentarer og input.
10. Signaler en identitet. Ved at linke til andre Facebook-grupper eller sider på internettet kan I som kirke, præst eller ansat være med til at vise, hvad der inspirerer jer, og hvor I føler jer hjemme.
Mulighederne er mange, men arbejdet med Facebook skal tages seriøst, hvis det skal lykkes. Det er vigtigt, at der er nogen, der er ansvarlig for kommunikationen og sørger for at invitere medlemmer, opdatere profilerne, sende hilsner ud og også offline gøre opmærksom på Facebook.
Kirker på Facebook
Der dukker så småt flere kirker og kirkelige initiativer op på Facebook. Her er der fem eksempler på, hvordan mulighederne bliver brugt:
Gellerup Kirke
Natkirke på Nørrebro
Gospelkirke i København
Trinitatis Natkirke
Natkirken i Københavns Domkirke
Præster på Facebook
17 % af de danske folkekirkepræster bruger Facebook i deres arbejde, og for de unge præster under 40 år drejer det sig om hver tredje. Her er nogle eksempler på præster, der bruger Facebook:
Per Ramsdal
Poul Joahim Stender
Kathrine Lilleør
Flemming Pless
Keld Dahlmann
Læs også:
Facebook opfordrer brugerne til religiøs stillingtagen
Blogindlæg på E-RELIGION om Facebook
Savner I inspiration?
Bestil et foredrag eller oplæg til jeres næste menighedsrådsmøde eller medarbejderdag – skriv til pfn@areopagos.dk og hør nærmere om mulighederne.
Folkekirken er ude af top 1000
Der er kun få af danskernes 1000 mest foretrukne websites, der har med religion at gøre, og folkekirken.dk er ikke længere et af dem. Det viser en gennemlæsning af den topliste, som Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) i dag har sendt på gaden.
Hvor folkekirken.dk i januar 2008 lå på en 720. plads er den nu helt røget ud af listen. Det andet folkekirkelige website på listen, sogn.dk, er rykket 100 pladser ned og ligger nu som nr. 898 med 34.210 månedlige brugere mod 35.000 for to år siden.
Astrologisitet astro.dk, der i 2008 som nr. 185 var bedst placerede religiøse website med 122.000 månedlige brugere giver fortsat folkekirken baghjul. Dog er det også gået tilbage for astrologien: Brugertallet på astro.dk er halveret til 65.040, og websitet ligger nu som nr. 442 på listen.
Det klart største website, der beskæftiger sig med religion, er imidlertid kristeligt-dagblad.dk, der med sine undersider religion.dk, kristendom.dk m.fl. nu ligger på 226. pladsen med 121.310 brugere.
Den aktuelle top 1000 illustrerer, at det fortsat ikke er religion, der interesserer danskerne allermest. Der er heller ikke noget, der tyder på, at interessen efter at finde religion online er blevet større inden for de seneste år. Tværtimod er det gået tilbage for de fleste af de religiøse websites, der var på listen i 2008.
Man kan også konkludere, at det endnu ikke er lykkedes for folkekirken.dk at slå igennem som en bred folkelig hjemmeside, og at det i stedet er på Kristeligt Dagblads hjemmesider, at flest danskere fortsat beskæftiger sig med religøse spørgsmål online.
SE LISTEN HER
LÆS OM 2008-LISTEN HER
Folkekirken, do you speak English?
Hvad gør man, hvis man som ny borger i Danmark med begrænsede danske sprogkundskaber skulle få lyst til at opsøge landets største kristne kirke? Man går selvfølgelig på internettet med forhåbninger om, at folkekirken med omkring 4,5 millioner medlemmer også har en hjemmeside på engelsk.
Det oplagte sted at starte søgningen er på folkekirken.dk. Men her må man lede forgæves. På den ellers nyligt opdaterede hjemmeside er der ikke et ord at finde på engelsk. Det samme gør sig i øvrigt gældende på landets ti stiftshjemmesider.
Næste stop må så være Kirkeministeriets hjemmeside. Forventningerne skrues i vejret, da øjnene falder på et britisk flag og ordene “about the ministry” i toppen af siden. Men ak, når der klikkes på flaget, kommer der blot en melding – godt nok på engelsk – om, at siden ikke eksisterer, men at man i stedet kan besøge Udenrigsministeriet. Her giver en søgning på folkekirken dog ingen resultater.
Hvis man ikke har givet op endnu og konkluderet, at folkekirken er en lukket klub for dansksprogede, kan det være, man finder vejen forbi Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som endda har en hjemmeside med det engelskklingende navn interchurch.dk.
Igen skuffes man dog, når man i øverste højre hjørne klikker på ordet ”English” blot for at blive ledt til en aldeles tom side. Det Mellemkirkelige Råd har trods alt nyheder på engelsk, men her får man alt godt fra bispeindsættelser i Finland til jobopslag i Det lutherske Verdensforbund, så de sparsomme nyheder fra folkekirken drukner i mængden.
Et sidste desperat forsøg gøres uden for folkekirken – og måske skulle man være startet der. Når nu ikke man kan få en hel basal engelsk information om folkekirken på kirkens egne sider, kan man jo prøve uden for murene. Og på Wikipedia lykkes det! En lang, flot artikel om The Danish National Church med fakta om organisationen, liturgien, forholdet til staten, kontroverser og meget mere.
Må jeg foreslå folkekirken, at man enten selv får lavet en engelsk hjemmeside - fx med inspiration fra den norske kirke eller den svenske kirke, der begge præsenterer deres kirker nydeligt på engelsk - eller at man indsætter et link til Wikipedia og evt. selv bruger et par timer på at opdatere informationerne der. Det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis man gjorde begge dele!
Mon ikke tiden er kommet til, at folkekirken vågner op og indser, at ikke alle, der bor i Danmark mestrer det danske sprog, og at man, hvis man også vil være kirke for nytilkomne borgere, må kunne tale engelsk.
Helligånden virker også på internettet
I anledning af pinsen sammenligner sognepræst Asser Skude i dag på kristendom.dk Helligånden med internettet. Begge er de døgnåbne, allestedsnærværende og tilgængelige for alle.
Men Skude diskuterer samtidig forskellen mellem Helligånden og internettet:
“Guds ånd samler alle kristne sammen i et verdensomspændende netværk af levende mennesker, ikke ligesom Internettet et netværk af døde computere. Guds Ånd skaber fællesskaber af levende mennesker af kød og blod. Derimod er fællesskabet via Internettet en illusion, for det sker via en telefonlinje. Men det er ikke nær så konkret som det kristne fællesskab og samvær af levende mennesker.”
Jeg er enig i, at Helligånden og internettet ikke er det samme, men ikke i hvordan den forskel består.
Internettet er ikke blot et netværk af computere, som Asser Skude hævder, det er i høj grad også en sammenkobling af levende mennesker af kød og blod. Det skarpe skel mellem online og offline er for længst holdt op med at være meningsfuldt for ret mange mennesker. Det er er det samme liv, der leves og bringes i spil, hvad end det sker på Facebook eller i fodboldklubben.
Helligånden giver liv til fællesskaber som sådan, og de folder sig ud både på internettet og på mere traditionel vis. Mennesket kan ikke alene leve på nettet, men det gør ikke nødvendigvis hans eller hendes aktiviteter online mindre levende eller beåndede.
Glædelig pinse!
Kirken former medierne
Heidi Campbell giver i sin nye bog When Religion Meets New Media en modvægt til forestillingen om, at religiøse grupper blot må bøje nakken og indordne sig i mødet med nye medier.
Med udgangspunkt i teorien om the social shaping of technology lancerer Campbell the religious-social shaping of technology som en analysemodel til at undersøge, hvordan religiøse grupper tager nye medier i brug.
Hun peger på fire trin i en sådan analyse:
- Den religiøse gruppes tradition og historie må beskrives. Hvordan har man tidligere reageret på fremkomsten af nye medier? Hvilket mønster tegner der sig?
- De aktuelle værdier og prioriteringer inden for en religiøs gruppe må afdækkes. Hvilke målsætninger anses for vigtige her og nu?
- På baggrund af gruppens tradition, historie og aktuelle værdier og prioriteringer må man se på, hvordan forhandlinger om nye medier finder sted. Hvilke argumenter trækkes frem, og hvilke har autoritet?
- Endelig må analysen også se på, hvordan forholdet til nye medier beskrives og præsenteres i forhold til egne medlemmer og omverdenen. Hvilke ord bruges til at forsvare en vedtaget linje?
Campbells bog er med til at pege på kirkers og andre religiøse gruppers muligheder for selv at være med til at bestemme, hvordan de skal gøre brug af nye medier. Selvom alt ikke er sagt med dette perspektiv, og mediernes magt heller ikke må undervurderes, rummer bogen alligevel en opmuntring til initiativ.
Kirken er ikke magtesløs i mødet med nye medier, men kan gennem aktive forhandlinger og prioriteringer selv være med til at forme medierne og sætte sit præg på udviklingen.
Heidi Campbell: When Religion Meets New Media (2010)
Routledge, 219 sider
LINKS:
Bestil bogen på Amazon
Heidi Campbell’s blog
Bedsteforældre for Asyl kan andet end at synge
I mandags lykkedes det en flok syngende aktivister fra Bedsteforældre for Asyl at afbryde folketinget under førstebehandlingen af den nye udlændingelov.
Men bedsteforældrene kan andet end at synge. I det seneste nummer af tidsskriftet Ny Mission argumenterer jeg for, at gruppen er et godt eksempel på fortalervirksomhed i et netværkssamfund. Det er af den af flere grunde:
For det første er bedsteforældrene organiseret omkring ét klart mål: “At få ændret Danmarks asylpolitik, så de afviste flygtninge, der ikke kan rejse hjem, ikke i årevis skal leve i usikkerhed og udsigtsløshed. I stedet skal de have mulighed for et almindeligt liv blandt os andre med ret til at uddanne sig og arbejde.”
For det andet er de meget løst organiseret. Det er sagen og de konkrete aktioner, der er i fokus, ikke organisationen eller en bestemt ideologi.
For det tredje bruge de internettet som koordinerende instans. Her knyttes de kollektive og individuelle aktioner sammen til en fælles historie via mailingliste og hjemmeside.
Endelig, for det fjerde er bedsteforældrene bevidste om, at deres aktioner kun er meget lidt værd, hvis ikke de eksponeres via medierne. Derfor kan de fx udsende pressmeddelelser med appellen: “Speciel guests er I fra medierne – der bliver gode billeder at hente!”
Der er ingen tvivl om, at fremtiden i fortalervirksomhed ligger i denne løse, ustrukturerede, aktionsorienterede og mediebevidste tilgang til sagen. Spørgsmålet er, om alle fortaleropgaver lader sig løse på den måde, da ikke alle sager naturligt har lige stor medieappel.
Ligeledes er det også tvivlsomt, om man helt kan undvære den stabile organisations strukturerede rammer, der garanterer, at sagen ikke glemmes, når folk glemmer den. Formentlig vil vi se, at organisationen låner det bedste fra netværksaktivismen, mens denne omvendt søger ind i de strukturer, som der er behov for i længden.
Læs mere her:
Fortalervirksomhed i et netværkssamfund: Et casestudie af Bedsteforældre for Asyl
Ny e-bog fra Edinburgh 2010
I anledning af 100-året for den store missionskonference i Edinburgh bliver der i 2010 over hele verden sat fokus på missionens situation i dag.
En studieproces har i de seneste år inddraget kirkefolk og forskere omkring en række temaer, der har med mission at gøre. Et af resultaterne er netop kommet ud, bogen Witnessing to Christ Today, der kan downloades som gratis e-bog.
Selv har jeg deltaget i arbejdsgruppen Forms of Missionary Engagement, hvor mit fokus har været mediernes rolle i mission i dag. I artiklen, der kan læses fra side 137-139 (eller downloades separat her) argumenterer jeg for en balanceret mediebrug, hvor mediernes velsignelser anerkendes, samtidig med at man heller ikke skal være blind for de problemstillinger, der også er involveret i mediemission.
Udover studieproces og bogudgivelser har markeringen af Edinburgh 2010 også resulteret i en række spændende konferencer. I januar afholdt Aarhus Universitet eksempelvis konferencen Church and Mission in a Multireligious Third Millennium, hvor der bl.a. også var fokus på temaet Church in Cyberspace.
Kan religion opstå på internettet?
Den canadisk forsker Christopher Helland introducerede for nogle år siden en skelnen mellem religion online og online religion.
Den første kategori rummer de religioner, der altid har eksisteret, og som nu rykker på internettet, ligesom de tidligere har benyttet sig af andre medier. Altså: Stort set den samme religion, bare med et nyt medium.
Den anden kategori, online religion, betegner derimod den religiøsitet, der opstår på internettet som følge af brugernes interaktion, og som ikke har en eksistens uden for internettet.
Spørgsmålet er, om den skelnen giver meget mening i dag, hvor man i stigende grad erkender, at meget lidt kun sker i cyberspace, men at stort set alt, hvad vi foretager os online har et eller andet med vores øvrige liv at gøre, og at fællesskaber på internettet også som regel vil være et supplement til eller en udvidelse af fællesskaber offline.
Star Wars og folkekirkepræster
Alligevel er der forskel på den religiøsitet, som vi møder på internettet, og noget er mere indfødt end andet.
To artikler for nyligt på videnskab.dk giver et godt billede af det. I den ene beskrives, hvordan en egentlig Star Wars-religiøsitet udvikles på internettet med folk, der tror på Kraften og ønsker at dyrke den i fællesskab med andre. Den anden artikler handler om præster, der går på internettet for at fremme kirkens liv og fællesskab.
Star Wars-religiøsiteten minder mest om det, man kan kalde online religion, idet den primært er opstået på internettet. Men udviklingen går alligevel i den retning, at tilhængerne ønsker at mødes offline for at hygge og meditere.
På den anden side ligner folkekirkepræsternes tilgang til internettet mest religion online. Selvom folkekirken er opstået længe før internettet, er det dog ikke muligt at flytte den online, uden at det også forandrer den. Den præges med andre ord også af den interaktion, der finder sted online.
Skellet er mindre skarpt
Online/offline-skellet er dermed ikke så skarpt, som det tidligere er blevet foreslået. Religion, der opstår i interaktionen online, har stadig tilhængere, der er lavet af kød og blod, og som også finder det meningsfuldt at mødes offline. Og gamle religioner, der etablerer sig på internettet, er ikke helt så upåvirkede af mediet, som de måske selv tror. Internettet er ikke bare en ny megafon for religionerne; kirkerne eller andre religiøse institutioner formes og forandres også af internettet.
Læs mere:
Markus Davidsen arbejder på et ph.d.-projekt om fiktionsbaseret religion, bl.a. Jediisme. Besøg hans hjemmeside her.
