Vi ved, at det visuelle er vigtigt, når et budskab skal kommunikeres.
Som følge af forandringer i vores medieforbrug – hvor alene fjernsynet nu underholder os næsten 4 timer dagligt – bliver vi vant til at afkode billeder i højere grad end tekst. Samtidig viser tal og statistikker, at der fortsat er rigtig mange dårlige læser i det danske samfund. Op til 15 procent af skoleeleverne kan betegnes som dårlige læsere, når de forlader folkeskolen i dag.
Det er med den viden i baghovedet, at folkekirken er gået i gang med at finde et fælles visuelt kendetegn. Et kendetegn, som kirker kan bruge ved siden af eventuelle egne logoer til at understrege folkekirkens sammenhæng. Meget sympatisk har man inviteret kirkens brugere til at indsende forslag til folkekirkens nye kendetegn, og på en hjemmeside kan man se de indkomne billeder og give dem “likes.”
Fra Luther til tomme bænke
Når man ser på forslagene, bliver det tydeligt, at der er mange forskellige forståelser af, hvad der er det centrale i folkekirken. Nogle har indsendt billeder af kirkegængere, andre af børn der nyder godt af kirkernes aktiviteter. Der er dem, der har lagt vægt på korset som centralt symbol, og andre der har hevet gamle koryfæer som Luther og Grundtvig frem.
Der er indsendt billeder af kunst, og der er billeder af smuk dansk natur, der måske appellerer til den mere spirituelle folkekirkegænger. Ufrivilligt komisk er der også en, der har indsendt et billede af en række tomme kirkebænke – vist med den hensigt at gøre opmærksom på det flotte håndværk, der ligger bag.
Et broget billede
Det hele er billeder på folkekirken anno 2012, og det bliver svært for styregruppen at finde den røde tråd, selvom de helt sikkert vil gøre et bravt forsøg og komme op med et kreativt forslag. Næste problemstilling bliver at opmuntre de lokale sognekirker til at tage det visuelle kendetegn i brug. Nogle vil være interesserede i at signalere fælles identitet, mens andre ikke har den interesse.
Uanset hvordan initiativet bliver brugt lokalt, kan det i hvert fald sætte gang i nogle spændende refleksioner i den enkelte kirke. Ofte er det lettere for de kommunikationsansvarlige at få skrevet en god tekst end at få taget eller fundet de rigtige billeder. På mange hjemmesider er det kun kirkebygningen og medarbejderne, vi får lov at se billeder af, og det kan være svært hurtigt at overskue, hvad der lægges vægt på i kirken.
Den lokale kirkes visuelle identitet
Med nogle gode billeder og visuelle valg får den besøgende mulighed for med det samme at afkode, om der er tale om en kirke, der har koncerter, familiearrangementer eller gudstjenester i fokus, og dermed også om det er en kirke, man har lyst til at engagere sig i.
Går man ind på Brorsons Kirkes hjemmeside, er man ikke i tvivl om, at det er børn og unge, der satses på, mens man på hjemmesiden for Aarhus Vor Frue Kirke let ser, at de lægger vægt på gudstjenesten. Og på hjemmesiden for Den Danske Sømandskirke i New York får man straks fornemmelsen af, at her er noget for hele familien Danmark i udlandet.
På samme måde kan man i hvert enkelt sogn spørge sig selv, hvad det er, man ønsker at signalere, og hvilke visuelle virkemidler der skal til. Det visuelle må derpå implementeres på såvel hjemmeside, Facebook og i nyhedsbreve, ligesom det selvfølgelig også er vigtigt, når kirkebladet skal layoutes, eller når pressemeddelelsen skal afsted til den lokale avis.
Det visuelle bliver næppe mindre vigtigt fremover, og det er derfor nødvendigt at have i fokus, når kirkens kommunikation skal planlægges.
